Vil mutationer reducere værdien af de vacciner, der for tiden bliver udrullet med stor hast, og dermed udskyde en fuldstændig genåbning af samfundet?
Måske, men selv hvis der skulle komme nye bølger af COVID-19 til næste efterår og vinter, vil det ikke være helt så slemt, som det har hidtil har været. Lægerne får nemlig stadigt bedre muligheder for at behandle dem, som bliver syge.
I januar viste store, internationale forsøg ifølge The Economist f.eks., at to allerede indregistrerede midler, med de mundrette navne Tocilizumab og Sarilumab, nedbringer dødsrisikoen hos svært syge COVID-19-patienter med cirka en fjerdedel.
Det førstnævnte middel er også taget i brug i Danmark, oplyser Åse Bengård Andersen, ledende overlæge, dr. med. på Rigshospitalets afdeling for infektionssygdomme, til Økonomisk Ugebrev.
De to midlers funktion er at dæmpe et immunforsvar, der populært sagt går amok. Netop dette er det konkrete problem hos nogle COVID-19-patienter. Allerede sidste år fandt man ud af, at binyrebarkhormonet Dexamethasone har en positiv effekt ved at dæmpe immunsystemet. Men hvis det ikke er nok, kan Tocilizumab anvendes som et ekstra gear, ifølge Åse Bengård Andersen.
”Hvis en patient kommer ind med et iltkrav, er binyrebarkhormonet en af de første ting, vi griber til, fordi det virkelig har vist sig at hæmme irritationen i lungerne. Men hvis det ikke virker, og patienten måske skal på intensiv, kan vi tilføje Tocilicumab, som er endnu mere immundæmpende,” forklarer hun.
Tocilicumab bliver altså anvendt i et relativt sent stadie af sygdommen. Men der kan også være et stort fremskridt på vej til patienter i de meget tidlige stadier. Et fase 2-studie fra Oxford Universitet med almindelig, inhalerbar astma-medicin antyder således, at det også er særdeles effektivt til behandling af COVID-19. Blandt de patienter, der fik medicinen umiddelbart efter, at de første symptomer havde vist sig, var der således hele 90 pct. færre indlæggelser end blandt dem, der fik anden behandling. Studiet er dog relativt lille og omfattede kun 146 patienter, hvoraf halvdelen fik astma-medicinen. Der er heller ikke tale om et dobbeltblindt forsøg.
Trods de lovende resultater er astma-medicinen endnu ikke blevet en del af standardbehandlingen i Danmark. Ifølge Åse Bengård Andersen prøver lægerne generelt at holde på hestene og tænke sig om, frem for at løbe med ethvert nyt middel, der viser gode takter i indledende studier.
”Især i begyndelsen af epidemien var der dårligt noget stof, som man ikke tænkte også kunne bruges mod COVID-19. Det synes jeg, vi har været meget gode til at styre i Danmark. Vi har også haft en høj grad af fælles fodslag mellem de infektionsmedicinske afdelinger, så vi ikke kører ud ad hver sin tangent. Men når det handler om de allermest syge patienter, kan man som læge nogle gange stå med ryggen mod muren,” siger Åse Bengård Andersen.
Trods bedre behandlingsmuligheder mener hun, at vaccinerne er og bliver det primære våben mod COVID-19.
”Så må vi se, hvor høj immuniteten vil være i befolkningen. Men der vil altid nogle, som f.eks. har underlæggende kræftsygdomme, som vi ikke kan vaccinere,” slutter Åse Bengård Andersen.
Sten Thorup Kristensen
