Den positive overraskelse omkring tabshensættelser med et direkte plus i Danske Banks 2. kvartalsregnskab ser ud til at blive en enlig svale, selvom tendensen med lave tabshensættelser med stor sikkerhed vil fortsætte. Baggrunden for, at banken i det seneste kvartal kunne bogføre indtægter fra tabshensættelser skyldes både fald i helt nye tabshensættelser på svage udlån, men i høj grad også tilbageførsel af tidligere hensættelser.
Analytikerne skød således fuldstændig galt på tabshensættelserne i 2. kvartal: De havde forventet et minus på 533 mio. kr. Men Danske Bank kunne i seneste kvartal indtægtsføre 219 mio. kr. i resultatopgørelsen, hvilket altså var over 700 mio. kr. bedre end forventet. Meget tyder dog på, at der var tale om en engangsforestilling, og at banken de kommende kvartaler kommer tilbage i en mere normal gænge med tabshensættelser, som belaster bundlinjeresultat negativt.
For det første var der tilbageførelser af tidligere hensættelser i kvartalet, som næppe vil kunne gentages de kommende kvartaler, men som har engangskarakter. Dels har der været store tilbageførelser på 153 millioner fra nogle få store erhvervskundeudlån (i C&I), og dels har der været tilbageførelser på grund af mere solide panter på udlån til udlejningsejendomme og ejerboliger især i Hovedstaden, fremgår det af bankens investorpræsentation side 8 her har stigende huspriser givet større pantsikkerheder. Inden for erhverv blev der netto tilbageført indtægter fra tidligere udlånstab på 194 mio. kr. mod et udgift på 91 mio. kr. i kvartalet før. For private faldt bankens bogførte udlånshensættelser fra 245 mio. kr. til 130 mio. kr.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 23.
