Stærk efterspørgsel, kapacitetsmangel, flaskehalse og høje fragtrater har givet Mærsk en anslået ekstra driftsindtjening på 12,4 mia. kr. og løftet EBITDA til hele 25 mia. kr. alene i første kvartal. Den centrale udfordring for Mærsk-ledelsen er nu at ruste sig til den nedtur, der kommer, når boomet er forbi, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.
Det er rekordernes tid for A.P. Møller-Mærsk. Netop det kan skabe bekymring i en branche, hvor gode tider traditionelt er blevet fulgt af kraftige tilbageslag. Mærsk opruster, så den historie ikke gentager sig: Netop nu skal den langsigtede relation til kunderne styrkes med flere services og langsigtede kontrakter. Vil det denne gang lykkes for CEO Søren Skou og CFO Patrick Jany at gøre Mærsk mindre konjunkturfølsomt?
Foreløbig er der klar upside i konjunkturer og markeder. Høj efterspørgsel, kapacitetsmangel og flaskehalse har alene i første kvartal givet en kolossal ekstra driftsindtjening på 2 mia. dollar (12,4 mia. kr.), skønner Mærsk-ledelsen på en investorkonference onsdag. Dermed er det samlede EBITDA-driftsresultat i kvartalet nået op på 4039 mio. US-dollar (25 mia. kr.) – en pæn del af årets samlede forventede EBITDA på 13-15 mia. dollar.
Det nye fokuserede Mærsk tjener nu flere penge, end koncernen gjorde i konglomerattiden før 2015, selvom også Mærsk Oil, Mærsk Tankers, Mærsk Drilling, Dansk Supermarked og Danske Bank dengang bidrog til indtjeningen. Ja, Mærsk har også i første kvartal leveret en højere driftsindtjening end dansk erhvervslivs mangeårige indtjeningsmester Novo Nordisk – og Mærsk er igen betydeligt mere værd end konkurrenten DSV Panalpina.
Det er en triumf for Søren Skous fokuseringsstrategi. Men også et resultat af helt usædvanligt gode markeder. De gode tider hører imidlertid op på et tidspunkt. I containerrederierne er de fleste af de penge, der er tjent i boom-tider, historisk set næsten uundgåeligt blevet ædt op af de nedture, der er fulgt efter.
Foreløbig har Mærsk taget en række strategiske initiativer, der kan sikre, at tilbageslaget ikke bliver lige så voldsomt som Mærsk tidligere har være ude for:
1) Store transportkunder udtrykker irritation – eller direkte forargelse – over, at transportselskaberne tjener så godt på kapacitetsmangel og flaskehalse. Men ”relationships can be leveraged”, understreger Søren Skou.
Mærsk skal ikke maksimere kortsigtet på de meget høje spotrater, men bygge mere varige partnerskaber med lange kontrakter. Det kan stabilisere indtjeningen. Spørgsmålet er, om kunderne vil holde sig til kontrakterne, hvis/når fragtraterne igen dykker betydeligt.
2) Mærsk breder forretningsgrundlaget ud med vertikal integration ind i logistikbranchen. Det kan skabe flere muligheder for krydssalg og salg af komplette servicepakker, hvilket kan stabilisere kundeforhold og indtjening i fremtiden. Logistics & Services øgede omsætningen med 42 procent i første kvartal, men er stadig væsentligt mindre end det store containerrederi.
3) Især Mærsk undgår i disse år at bestille nye skibe. Større brug af indchartrede skibe skal gøre det lettere fremover at justere kapaciteten. Mærsk ejer i forvejen en ret stor del af sin flåde selv og har derfor foreløbig plads til at skrue ned for nybyggeriet. Men flere af rivalerne satser, og det kan om nogle år skabe ny overkapacitet. På længere sigt vil det også være nødvendigt for Mærsk at investere i nye mere miljøvenlige skibe.
4) I de seneste år er markedet blevet restruktureret, blandt andet som følge af Mærsks initiativer, ikke mindst købet af Hamburg Süd. Der er ikke længere så mange udbydere af containertransport. Derfor er der mulighed for, at priskonkurrencen kan blive mindre hård end tidligere. 5) Mærsk står finansielt stærkt. Pengestrømmene svulmer, den nettorentebærende gæld er faldet til 7,7 mia. dollar fra omkring 15 mia. dollar i 2017 og 2018, og de store ratingbureauer overvejer nu at sætte selskabets kreditrating op, hvor Mærsk for kun et år siden stod i fare for at blive downgradet til junk-status.
Det voldsomme opsving i verdenshandelen de seneste måneder har foreløbig dæmpet forventningerne om, at globaliseringen bliver rullet tilbage eller grundlæggende ændrer karakter. Men de behøver ikke at være forkerte.
Grundlæggende er Mærsks forretningsmodel knyttet til behovet for at flytte varer mellem lande. Tendensen til ny nationalisme, behovet for mere forsyningssikkerhed og den teknologiske udvikling kan medføre, at meget produktion flyttes tættere på kunderne. Det er en udfordring, som Mærsk ikke umiddelbart har et svar på.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
