Clean energy aktier presset: Vestas og Ørsted fortsætter ned

De to danske C25-aktier, Vestas og Ørsted, har gennem en årrække været guldrandede for selskabernes aktionærer. Verdens fokus på klima, global opvarmning og Parisaftalen har udløst en hype. Men siden årsskiftet er clean energy aktier over en bred kam faldet tilbage. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar kigger nærmere på de underliggende drivkræfter.

Internationale finanshuse ser fortsat muligheder i de store børsnoterede selskaber indenfor clean energy, eller renewable energy, som det kaldes hos finanshusene. Historien er velkendt: De seneste års accelererende fokus på alternativ CO2-neutral energi fra myndigheder, politikere, NGO’er og professionelle investorer havde ved årsskiftet kørt værdiansættelser op i et niveau, hvor prisboblen ikke længere kunne holde.

Alene sidste år blev det globale clean energy indeks fordoblet, og værdiansættelserne nåede op i 35-40 gange næste års forventede overskud. Vestas handles til 33 gange det forventede overskud i 2022, og Ørsted er værdiansat til 38 gange det forventede overskud i 2023.

Oveni kommer, at værdiansættelserne udfordres på flere måder: For det første har analytikerne hen over 2021 løbende nedjusteret deres overskudsforventninger til begge selskaber siden årets start. Den enorme fokus på alternativ energi som en fremtidig vigtig energikilde for at opnå CO2 neutralitet har tiltrukket mange nye aktører, som også har skærpet konkurrencen og skabt et vist prispres.

Det er således ikke kun vind-relaterede selskaber, som Vestas og Ørsted, der har oplevet modvind. Også de børsnoterede solcelleproducenter har mærket modgang på børsmarkederne.

For det andet vil stigende finansieringsrenter på den lange bane lægge en dæmper på investeringslysten hos projektudviklere og dem, der investerer i alternative energianlæg. Højere finansieringsrenter vil alt andet lige forrykke den økonomiske kalkule. I modsat retning trækker dog, at vind, sol og hydrogen i stigende grad er konkurrencedygtige i forhold til kul, olie og andre sorte energiformer.

De internationale finanshuse ryster derfor ikke på hånden. Den store bevægelse mod CO2 neutrale energiformer er en megatrend, som ikke lader sig stoppe. Alternativ energi er et stort og voksende marked, som drives af decarboniseringen og elektrificeringen af energiforbruget, fx elbiler.

I mange år fremover ses den globale efterspørgselsvækst at være drevet af politikere, kunder og samfundsøkonomien, og alternativ energi er næsten i enhver henseende den billigste form ved etablering af nye produktionsanlæg.

I dag er knap en fjerdedel af den samlede energiproduktion baseret på alternativ energi, især sol, vind og vandenergi. I 2050 ses denne andel at være steget til 69 procent. Og fossile brændstoffers andel ventes af være faldet fra ca. 60 procent i dag til 25 procent i 2050.

Som det fremgår af data fra Eurostat, har Danmark en af de største andele af energiforbruget fra alternativ energi, kun overgået af Sverige og Finland på grund af vandkraft.