Finans Danmark: Vi har ikke lav effektivitet

Økonomisk Ugebrev har fremsendt en stribe spørgsmål til Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark. Han har ladet cheføkonom Niels Arne Dam udarbejde svar, som vi her bringer. Finans Danmark skriver bl.a. omkring minusrenter, at indlån skal ses som en isoleret forretning, uagtet af hovedparten af indlånene udlånes igen til høje udlånsrenter.

ØU: Ifølge tal for EBF har den danske banksektor 7,1 fuldtidsansat i banksektoren per tusinde indbyggere. Det er ca. 30 pct. flere end et gennemsnit af ni EU-lande, og 54 pct.

FD: ”Ligesom UK og Holland har Danmark en relativt stor finansiel sektor. På udlånssiden har vi f.eks. realkredit, som er en effektiv og billig finansieringsform, og bl.a. derfor har vi et relativt stort udlån set i forhold til landets størrelse. På aktivsiden har vi en meget stor pensionsformue, så danske bankers afdelinger for formueforvaltning er relativt store internationalt set, men de leverer også en del ”eksport”, hvor danske formueforvaltere forvalter udenlandske midler. For at tage sådanne landespecifikke forskelle i betragtning, måles effektiviteten i banksektoren ofte som driftsudgifter set i forhold til de samlede aktiver. Her ligger Danmark lavest blandt EU-15-landene, f.eks. i Nationalbankens seneste analyse af effektiviteten i banksektoren fra 2013. I forhold til mængden af udlån i sektoren er der heller ikke specielt mange ansatte i den danske banksektor. Desuden har vi relativt mange forskellige banker i Danmark”

Er den lave effektivitet i den danske banksektor en af grundene til, at de danske banker bliver nødt til at tage betydeligt højere minusrenter på indlån end gennemsnittet af andre EU-lande, jævnfør data fra ECB og Nationalbanken?

”Det handler ikke om effektivitet. Nationalbanken var den første centralbank, som indførte negative renter. Derfor har de danske banker været presset af negative renter i længere tid. Desuden friholder ECB eurolandenes banker for negative renter på en væsentlig del af deres indskud. Det gør Nationalbanken ikke. Derfor har de danske banker været nødt til at rykke først med negative renter over for kunderne. De negative renter er snarere et symptom på en sund konkurrence, hvor danske banker opererer med relativt lave marginer og overskud, så de ikke har råd til at blive ved med at tabe penge på deres indlånsforretning.”

Samme statistik fra ECB viser, at danske banker udlånsmarginaler også er betydeligt højere, både for erhverv og private, end gennemsnittet af andre EU-lande.

”Når danske banker har relativt højere udlånsmarginaler på forskellige former for bankudlån, skyldes det især dansk realkredit, som er et af de absolut billigste boligfinansieringssystemer i EU. Men det medfører også, at danske husholdninger og erhverv finansierer så meget som muligt af deres gæld via realkreditsystemet. Danske realkreditudlån udgør omkring 70 pct. af det totale udlån fra banker og realkreditinstitutter i Danmark.

Det betyder, at bankerne så at sige sidder tilbage med en portefølje af relativt usikre lån, hvor pantet er efterstillet eller har lavere kvalitet, og hvor risikoen alt andet lige er højere end i andre EU-lande. Desuden er Danmark kendetegnet ved mange SMV’er, hvor risikoen er større end hos store virksomheder.

Ofte sammenligner man de totale rentemarginaler på alt udlån. Ser vi på nettorenteindtægter i forhold til totale udlån, ligger Danmark med de absolut laveste renteindtægter.”

Er de relativt højere priser forklaringen på, at den danske banksektor præsterer en forrentning af egenkapitalen, som ligger i den absolut høje ende af andre EU-landes banksektorer?

”Set på de totale udlån ligger Danmark med de laveste rentemarginaler i EU. Så det kan vanskeligt være forklaringen.  Den centrale pointe er, at danske bankers forrentning ligger lavt i forhold til det øvrige erhvervsliv i Danmark og i forhold til banker i de nordiske lande. At bankerne i Sydeuropa så har endnu større vanskeligheder med at levere et markedskonformt afkast, løser ikke de danske bankers udfordringer.”

I jeres undersøgelse af omkostningerne på indlånskonti skriver I, at for private indlån på ca. 1000 mia. kr. er omkostningerne 0,5 pct. = 5 mia. kr.

I har taget højde for, at hovedparten af disse indlån er udlånt til kunder, med en udlånsmarginal på 3-4 pct.? Er det korrekt forstået, at kun en lille andel af indlånet er placeret i Nationalbanken?

”Bankers indlåns- og udlånsforretning er to separate dele. I analysen ser vi på bankernes indtjening ved at tage imod indlån, og derfor ser vi på deres indlånsmarginaler på hele indlånet. Hvis vi begynder at se på, hvor meget af indlånet, der bliver placeret i udlån, ville vi så at sige sammenblande bankernes ud- og indlånsforretning.”                  

MWL