Rockwools guldæg fortjener mere opmærksomhed, måske selvstændighed

De afledte produkter, der produceres i isoleringskoncernen Rockwools særlige Systems-division, leverer nu over en tredjedel af resultatet. Den centrale isoleringsforretning ser ud til at få kraftig vækst i år, men de blandede sideaktiviteter i Rockwool Systems er i al diskretion ved at blive koncernens guldæg og et skoleeksempel på, hvordan en koncern kan udvikle ideer, der ikke lige passer ind i hovedforretningen, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Rockwool – det er da isolering. Ja, men der er faktisk også en anden side af Rockwool, den såkaldte Systems-division. Denne anden side bliver stadig stærkere, og den fortjener at blive mere synlig – ja, man spørger sig selv, om det efterhånden ikke ville være en fordel for den og for isoleringsforretningen, at den blev mere selvstændig.

Når aktieanalytikere skal spørge til udviklingen i Rockwool, så vil de vide alt om, hvad topchef Jens Birgersson venter af markedet og produktionskapaciteten for hovedproduktet isoleringsmaterialer. De spørger også om fremtidens investeringer i nye fabrikker, der fremstiller isoleringsmaterialer. Men der stilles meget sjældent spørgsmål om den Systems-division, der producerer en række afledte produkter og i første kvartal leverede mere end en tredjedel af koncernens driftsresultat.

Systems har i disse år yderligere succes med sine produkter efter at divisionen i 2020 nåede en omsætning på over fem mia. kr. Fremgangen er en væsentlig del af forklaringen på, at Rockwool-koncernen har kunnet opjustere resultatforventningen i år. Systems ligner nu et guldæg, en særlig indtjeningsmaskine, der bidrager overproportionalt til indtjeningen. Det lidt kliniske navn Systems yder ikke divisionen retfærdighed, for den indeholder nogle særdeles interessante forretninger.

Systems producerer blandt andet Grodan, et materiale til at dyrke planter i, Rockfon-lyddæmpning, lyddæmpende plader i Rockfon, Rockpanel-facadepaneler, Lapinus, der særligt begrænser virkningen af friktion i form af vibrationer, støj og støv og Rockflow vandopsugning og filtrering.

I Rockwools egen kommunikation og i den interne organisation synes Rockwool Systems at være lavt prioriteret. Thomas Kähler fra ejerfamilien indgik i koncernens topledelse, mens han var chef for Rockwool Systems, frem til han blev bestyrelsesformand i 2020. Siden ses der i oversigten over topledelsen ingen, der ses at være særlig ansvarlig for Systems. Det ser ud til, at divisionen i en periode har været ledet direkte af koncernchef Jens Birgersson.

Rockwool Systems repræsenterer nu for det første Rockwool-koncernens imponerende succes med organisk at udvikle nye salgbare produkter ud fra koncernens grundlæggende viden om stenuld. Andre koncerner har også ofte forsøgt at få gode forretninger ud af nye skæve idéer. Det lykkes ind i mellem, men mislykkes ofte.

Men for det andet fristes man – i hvert fald set ude fra – til at stille det kætterske spørgsmål om ikke Rockwool Systems nu er så stor og moden en virksomhed, at den snart kunne klare sig endnu bedre udenfor Rockwool med en dedikeret ledelse og bestyrelse.

Fokusering kunne også være en fordel for isoleringsforretningen, der så kunne få koncernledelsens fulde opmærksomhed. Netop fokusering har i det seneste årti været nøglen til ny eller forstærket succes i mange virksomheder. Systems ses tilsyneladende både eksternt og internt som en slags broget bi-aktivitet i forhold til den store og meget fokuserede isoleringsforretning.

Andre virksomheder erkender, at de må selvstændiggøre aktiviteter, som er udviklet på basis af deres særlige kompetencer, men som afviger for meget fra hovedforretningen. For Rockwool Fonden og Kähler-familien, der kontrollerer Rockwool, vil et frasalg af Rockwool Systems nok svare til at bortadoptere et elsket barn.

Men som A.P. Møller Holding har demonstreret med for eksempel Maersk Tankers og Maersk Drilling kan man sagtens fokusere og give forskellige aktiviteter mere selvstændighed og skarpere profil uden at miste kontrollen.