Bankers gebyrer for almindelige bankkonti skal være ”rimelige” og afspejle brugen af kontoen: I et svar til Folketingets erhvervsudvalg skriver erhvervsministeren: “Spørgsmål: I hvilket omfang medfører reguleringen af basale betalingskonti, at bankerne kan øge de samlede gebyrer for at have en basal betalingskonto inklusiv almindelige tilknyttede tjenesteydelser? Hvis lovforslaget medfører mulighed for øgede samlede gebyrer, så ønskes eksempler på, hvor store de samlede gebyrer kan være før og efter ændringen for en typisk kunde. (ministerens svar):
Forslaget til ændring af § 12 i lov om betalingskonti medfører, at størrelsen af de enkelte gebyrer fremover afspejler den enkelte kundes brug af betalingskontoen. I dag tager den samlede pris for en betalingskonto ikke altid højde for den enkelte kundes brug af betalingskontoen. Det betyder f.eks., at kunder, der ikke foretager pengeoverførsler ofte, betaler for de kunder, der gør.
Med ændringen vil gebyret for anvendelse af betalingskontoen fremover afspejler det reelle forbrug for den enkelte kunde, og ud fra en alt andet lige betragtning, bør det ikke øge de samlede gebyrindtægter for pengeinstitutterne.
Ændringen skal sikre en mere retfærdig og gennemsigtig fastsættelse af gebyret og at bestemmelsen er i overensstemmelse med betalingskontodirektivet.
I forlængelse heraf bemærkes, at betalingskontoloven begrænser de gebyrer, der kan knyttes til brug af en basal betalingskonto, idet et eventuelt gebyr skal være rimeligt. Institutternes efterlevelse af denne forpligtelse er en del af det tilsyn, som Finanstilsynet udøver efter betalingskontoloven.”
MWL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.