Overblik: Oliegiganter i ny virkelighed

Årets generalforsamlinger i olie- og gassektoren viser, at oliegiganterne nu står foran en ny klimavirkelighed, hvor offentlighedens og investorernes krav om CO2-reduktioner er kraftigt stigende. Udviklingen forstærkes af en vigtig domstolsafgørelse. Verdens største olie- & gasselskaber kan ikke længere slippe så let afsted med ugennemsigtige og hullede ”nul-netto-udledningsplaner”, manglende klimarapportering og sparsomme CO2-opgørelser. Redaktør Joachim Kattrup gennemgår her de væsentligste virksomhedssager. 

Shell: Oliegiganternes nye klimavirkelighed blev understreget, da en hollandsk domstol i sidste uge dikterede, at Shell skal skære i sine CO2-udledninger. Det er første gang nogensinde, at en domstol tvinger en virksomhed til at reducere i udledningerne. Den hollandske oliegigant er nu tvunget til at nedbringe sine CO2-udledninger med 45 pct., inden årtiet er afsluttet.

Shell har anket sagen, og det bliver interessant at følge, om klimavidenskaben igen vil blive hørt, når retsinstansen i Holland løftes til et højere niveau. Sagen blev startet af en gruppe miljø- og menneskerettighedsorganisationer med 17.000 hollandske borgere i ryggen.

De mener, at Shell – som er blandt de ti største CO2-udledere i verden – krænker deres grundlæggende menneskerettigheder ved at udvinde store mængder olie, som varmer klimaet op – det har foreløbigt en distrikt-domstol givet dem ret i, er tilfældet.

Shell er en populær aktie blandt danske storinvestorer, hvor bl.a. PFA, PensionDanmark, Nordea, Sampension, PKA, Nykredit Invest, Danica Pension, Pensam, Lægernes Pension, AP Pension og Velliv er eksponeret.

Total

Olie- og gaskoncernen Total fik, med 90 pct. opbakning til sin klimaplan, aktionærernes støtte til gradvist at reducere i sine CO2-emissioner. Aktionærerne viste altså begejstring for Totals rebranding program, under navnet TotalEnergies, rettet mod et skifte mod vedvarende energi.

En del aktionærer kæmpede dog for at afvise Totals reduktionsmål, fordi de ikke var ambitiøse nok. På trods af generel stor opbakning til Totals egen klimaplan viser stemmeopgørelsen også en voksende andel af kritiske stemmer fra investorerne.

Total anses af mange investorer som et af de mere klimaseriøse olie- og gasselskaber. Selskabet har da også investeringsstøtte fra flere af Danmarks største institutionelle investorer – herunder PFA, Nykredit, Lægernes Pension, PKA, Lærernes Pension, Pensam, Industriens Pension, Topdanmark, Velliv, AP Pension, Nordea og Danica Pension. Det franske olieselskab, som også er den største aktør i Danmark, satte på seneste generalforsamling desuden nye klimamål om at være klimaneutral allerede inden 2025.

Exxon

Flere amerikanske olieselskaber er udsat for et direkte investorpres for forandringer. Det gælder især for Exxon Mobil, der via forslag fra aktivistiske aktionærer fik valgt to klimaaktivister til bestyrelsen på årets generalforsamling.

Det var den klima-orienterede kapitalfond Engine No. 1, der lykkedes med at få valgt repræsentanter, som Exxon ledelsen ikke bakkede op om. Engine No. 1 ejer blot 0,02 pct. af aktierne i Exxon, men var altså alligevel i stand til at overbevise andre institutionelle investorer om at stemme mod Exxons egne indstillede bestyrelseskandidater – ved at indvælge kritikernes kandidater.

Investorstøtten kom fra blandt andet BlackRock, Vanguard og State Street samt flere store amerikanske pensionskasser. Engine No. 1 havde også opstillet tidligere Vestas-topdirektør Anders Runevad, men han blev dog ikke valgt.

Ifølge flere observatører var magtopgøret en af Wall Streets dyreste aktionærkampagner nogensinde. Dette signalerer antageligt et radikalt skifte i, hvordan kapitalfonde og andre investorer betragter bæredygtighed og klimaspørgsmål. Desuden har flere miljøaktivister kaldt beslutningen for en afgørende game-changer i kampen mod CO2-udledninger.

Nykredit, Velliv, Nordea og Danica Pension er blandt danske institutionelle investorer i Exxon, der gennem længere tid har været ekskluderet af mange nordiske investorer for netop ikke at levere tilstrækkeligt på den grønne omstilling.

Chevron

Også på generalforsamlingen i Chevron blev ledelsen nedstemt i forhold til et aktionærforslag om at inddrage scope 3 emissioner (udledninger fra produkter, Red.) i reduktionsmålene. Chevrons bestyrelse opfordrede til at stemme imod forslaget, der var stillet af organisationen ”Follow This.” Men godt 60 pct. af aktionærerne lyttede ikke til Chevron-ledelsen, og støttede altså op om forslaget.

Blandt Chevrons investorer i Danmark finder man bl.a. Nykredit Invest, Lærernes Pension, Velliv, AP Pension, Nordea og Danica Pension.

”Follow This’” sejr mod Chevron var den tredje ”aktionæropstand” mod bestyrelser for amerikanske olieselskaber. Organisationen fremsatte lignede forslag om reduktioner i emissionerne ved ConocoPhillips og Phillips 66′ generalforsamlinger tidligere på året.

Netop scope 3 emissioner har i flere år været til debat omkring olie – og gasselskabernes klimaplaner. Hvor den fossile sektor gerne har villet fokusere på CO2-udledningerne ved udvindingen – altså fra olieproduktionen – har klimaaktivister og kritiske investorer fremført nødvendigheden i at opstille reduktionsmål for afbrændingen af olien. Det er naturligvis et problem for et selskab, hvis det udsættes for krav om at nedbringe produktionen og dermed omsætningen.

Samme argument for fortsat søgning efter nye olieboringer i Østersøen benyttede brancheorganisationen Olie Gas Danmark i øvrigt under den ophedede debat om en mulig ny udbudsrunde om nordsøolien. Olie Gas Danmark mente, at det var bedre at udvinde olien i Østersøren fremfor andre steder, idet CO2-udslippet fra produktionen, sammenlignet med mange andre steder, er betydeligt lavere.  Argumentet var (naturligvis) ikke stærkt nok til at få politisk medvind, og som bekendt besluttede folketinget at stoppe yderligere jagt på olie i Nordsøen.

BP

På BP’s afholdte generalforsamling har en række danske storinvestorer afvist et aktionærforslag om at stramme kravene til oliegigantens mål for CO2-reduktioner samt krav om at revurdere investeringsplanerne i fossile kapacitetsudvidelser, således at det harmonerer med Parisaftalens klimamål.

Forslaget fik opbakning fra hele 21 procent af aktionærerne, men bl.a. Danske Bank, PKA, og Lægernes Pension stemte imod – imens Nordea og P+ støttede forslaget. En stor del af danske institutionelle investorer freder dermed BP på trods af kritiske vurderinger fra investornetværket Climate Action 100+. Investornetværket er verdens største investorinitiativ om klimaforandringer i de største globale CO2-udledende virksomheder.

Både Danske Bank, Lægernes Pension og PKA er medlemmer af investornetværket Climate Action 100+.  Climate Action 100+ udgav tidligere på året en rapport over resultater og udvikling i de 167 børsnoterede selskaber, som netværket er fælles om at presse til yderligere klimatiltag.

Om BP konstaterer Climate Action 100+, at selskabet har for 2,4 milliarder dollars i CAPEX-investeringer, som ikke flugter med Det Internationale Energiagenturs (IEA) såkaldte ”Beyond 2°C Scenario.” Ifølge Climate Action er 58 pct. af BP’s CAPEX-investeringer i olie- og gasprojekter, hvorfra C02-udledningerne vil overstige efterspørgselsniveauet fastsat efter ”Beyond 2°C Scenarioet.”