Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ejerboligpriser toppet i dyreste kommuner, flere prisnedsættelser

Ejlif Thomasen

tirsdag 08. juni 2021 kl. 15:00

Nye tal fra Boliga.dk viser, at udbuddet af boliger er på vej op, og at andelen af ejerboliger, hvor den første udbudspris må nedsættes, er klart stigende. Eksperter vurderer, at det er en stærk indikation på, at priserne har toppet, og at vi dermed er på vej mod en bedre balance i boligmarkedet. Udviklingen afmonterer et muligt behov for indgreb, som Nationalbanken ellers har anbefalet, mens Vismændene har anbefalet at se tiden an.

Tidspunktet med den højeste eufori på boligmarkedet er nu passeret. Udbuddet af boliger er på vej opad, og stadigt flere boliger får nu hæftet et prisnedsættelsesskilt på. Andelen af ejerboliger, hvor den første udbudspris må nedsættes, er de seneste tre måneder steget, efter i begyndelsen af året at have været helt i bund.

Boliga.dk har udarbejdet tal til Økonomisk Ugebrev, der viser situationen for 3, 6 og 12 måneder siden. Disse tal viser et klart billede af, at presset nu er aftagende. Tydeligst er det i de dyreste kommuner som Frederiksberg, København og Gentofte, men også på landsplan kan nogle af tendenserne nu ses.    

Tempoet går ned
Eksempelvis var der i Gentofte 1. marts kun 18,8 pct. af de udbudte villaer/rækkehuse, der havde en prisnedsættelse hæftet på. Det er den 1. juni steget til 27,9 pct. og nærmer sig dermed de 32 pct., der var ”rabat” på den 1. december sidste år.

Et tilsvarende billede gælder København, hvor andelen på tre måneder er steget fra 25,6 pct. til 32,7 pct. – det højeste niveau i et år.

”Jeg ser det som et første varsel om, at tempoet er ved at gå ned. Det tyder på, at vi nu er kommet nærmere på en balance mellem udbud og efterspørgsel,” siger Bo Sandberg, der er skatte- og boligøkonom hos DI.

”Vi er klart mere enige med Vismændene end Nationalbanken om, at det er fornuftigt at se tiden an i stedet for at komme med indgreb,” siger Bo Sandberg.

Tallene for hele landet for ejerlejligheder og huse viser et mere nuanceret billede. Her var der fra 1. juni 2020 og frem til 1. marts 2021 tale om et fald i antallet af udbudte ejerlejligheder på hele 36 pct., men efter marts er billedet vendt. Siden den 1. marts er udbuddet steget med 11 pct. Denne stigning har de seneste tre måneder gået hånd i hånd med en stigende andel af ejerlejlighederne med prisnedsættelser, og de to signaler peger altså i samme retning.

Tallene tyder på, at prisafmatningen først rammer ejerlejligheder, og at villaer halter lidt efter. Samtidig viser tallene, at tendensen er tydeligst i de dyre kommuner. ”Det tyder på, at vi nu ser en første opbremsning, og det er også et billede, flere mæglere ser tegn på. Jeg tror, vi tidligere har set en vis hamstring og dermed fremrykning af bolighandler. Tendensen med, at vi først ser ændringen i de dyre kommuner, lyder ganske sandsynlig,” siger Bo Sandberg.

Større udbud
Konklusionen om, at overophedningen er kraftigt aftagende, bekræftes af salgschef Nicklas Pedersen fra Nybolig på Frederiksberg. ”Der er helt klart ikke det samme pres på, som vi så i begyndelsen af året. Vi ser også en betydelig stigning af antallet af udbudte ejerlejligheder. I januar var det nede på 120 boliger og er nu kommet op på 210 boliger, så det er en markant ændring,” siger Nicklas Pedersen.

Endnu kan ændringen ikke ses i landstallene for villaer. På landsplan faldt antallet af udbudte villaer med 28 pct. fra juni 2020 til marts 2021, og fra marts i år og frem til nu er det stort set uændret.

Tidligere forløb understøtter, at de første afmatningssignaler i hovedstaden senere vil brede sig til resten af landet.

Selve størrelsen af prisnedsættelser viser et nuanceret billede. På landsplan er der nu i gennemsnit prisnedsættelser på villaer på 7,7 pct., mod et sted mellem 8,0 og 8,4 pct. de foregående kvartaler. Omvendt er der for ejerlejligheder en lille stigning til nu i gennemsnit 4,4 pct. på landsplan. Det er det samme niveau som for et halvt år siden, men mere end for tre måneder siden.

Går man ned på kommuneniveau er et af de tal, der skinner igennem, tal for ejerlejligheder i København. Her var den gennemsnitlige prisnedsættelse for tre måneder siden helt nede på 2,5 pct., men er nu oppe på 3,8 pct. Det svarer nogenlunde til niveauet i andet halvår 2020 og tyder på en normalisering.

Ejlif Thomasen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank