Hvorfor holder Nationalbanken fast i fastkurspolitikken?

Fordelene ved en dansk fastkurspolitik bliver år for år mindre og mindre. Men grundlaget for fastkurspolitikken er ikke til offentlig debat, hverken hos Nationalbanken, hos de fleste økonomer eller hos andre institutioner. Hvordan kommer vi videre herfra, spørger fagredaktør Carsten Vitoft.

Danmark er efterhånden et af de eneste lande i verden, der holder fast i en fastkurspolitik, hvoraf fordelene i disse år bliver stadig mindre og omkostningerne stadig højere. Det er efterhånden ikke engang en overraskelse, når Nationalbanken aflægger regnskab og præsenterer det ene milliardtab efter det andet. Det er fuldstændigt forudsigeligt, at hundreder af milliarder i den danske valutareserve placeret i ultrakorte obligationer ikke er den bedste ide når renterne er negative.

Men den offentlige debat om de årlige milliardtab på negative renter er helt udeblevet, og på årets pressemø-de for en måned siden blev det ikke en gang nævnt. Nationalbanken vil nemlig slet ikke interviewes om bankens politikker og idégrundlag, og det undrer tidligere økonomiprofessor Jesper Jespersen fra RUC.

MÆRKELIG KONSENSUS
”Spørgsmålet er, hvordan der er opstået sådan en mærkelig konsensus i Danmark omkring det, at vi skal have en fastkurspolitik, og det forhold at den overtrumfer alt. Det er gået hen og blevet en trossætning. Og sætter vi spørgsmålstegn ved denne trossætning, opfattes det med det samme som at åbne sluserne til en spekulation mod kronen. Det er gået hen og blevet fastkurspolitikkens akilleshæl, at den ikke en gang kan diskuteres,” siger Jesper Jespersen.

Samtidig med, at det koster minusafkast i milliarder at have en stor likvid valutareserve i disse år, er fordelene ved fastkurspolitikken også på retur. Vi handler i stigende grad med lande uden for euroområdet. På 20 år er andelen af den samlede eksport hertil dykket fra ca. 48 til godt 35 pct. ”Før i tiden var Tyskland vores absolut største samhandelspartner og dermed var den vigtigste valuta for Danmark også euroen. Men det har ændret sig i de seneste år, og nu er dollaren blevet den førende valuta for dansk økonomi, som følge af den store eksport vores medicinalbranche har til USA, og det er et væsentligt skifte,” siger

chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea.

Men det er ikke let at finde en dansk økonom med en fremtid foran sig, som vil tale grimt om fastkurspolitikken. Det vildeste, man støder på, er, at økonomer siger, at fastkurspolitikken har været god for Danmark, og det betyder i virkeligheden, at de ikke er helt sikre på, at den er det mere. Men at sige det åbent vil være tæt på at invitere blodtørstige spekulanter ind over landets grænser til at et angreb på kronen.

Altså grænsende til landsforræderi. Det gælder altså om at holde på hat og briller, hvis man sætter spørgsmålstegn ved fastkurspolitikken. Men Jesper Jespersen er gået på pension, og han mener, at omkostningerne er blevet meget høje for Danmark.

”Øjeblikket nu er faktisk meget sigende for situationens alvor. Kronen er nok en kandidat til opskrivning lige nu, og så skal man altså holde renten meget, meget lavt for at holde de udenlandske investorer væk. Det betyder, at den hjemlige rente også er meget lav, og med til i stort omfang at blæse en boligboble op. Siger Jesper Jespersen.

Der er dem, der mener, at fastkurspolitikken også er den direkte årsag till, at Danmark skulle gå så grueligt meget mere igennem end andre lande efter finanskrisen. Og at der også er dem, der mener, at det er ved at ske igen. at det er ved at ske igen.

Ingen andre lande står i denne situation. Schweiz er de tætteste, men de opgav fastkurspolitikken for nogle år siden. I øvrigt under stor ståhej, hvor deres massive valutareserve mistede kæmpe værdier.

Nationalbanken ønsker ikke at kommentere fordele og ulemper ved fastkurspolitikken, men oplyser, at den er en hovedhjørnesten bag en stabil samfundsøkonomisk udvikling, og at det vil den fortsat være.