Vækstfondens nye investeringsfond Vækstkapital 3 kommer dårligt fra start

I næste uge ventes Vækstfonden at offentliggøre en skuffende first closing på den nye fund of funds, Vækstkapital 3. Selvom de forrige Vækstkapital 1 og 2, har været en solid succes, holder flere store pensionskasser sig tilbage. Især én pensionskasse er skeptisk, skriver fagredaktør Carsten Steno, der spørger, om tiden er løbet fra statslige initiativer på dette område, efter at kapitalmarkedet for SMV-investeringer for alvor er kommet op i omdrejninger. Dårlig kemi med Vækstfondens nye direktør, og mangel på ekstra statslig risikotagning ses også som en barriere

Vækstfonden har haft pæn succes med de to fund of funds, Dansk Vækstkapital 1 og 2, der har skudt penge i danske kapitalfonde og venturefonde, som siden har investeret i danske virksomheder. Især Vækstkapital nummer ét , der blev skabt på initiativ af fhv. statsminister Lars Løkke Rasmussen efter finanskrisen i 2011, har givet fine afkast til investorerne i danske pensionskasser. Det selvom pensionskasserne i starten kun gik med, fordi regeringen tog størstedelen af risikoen.

Derfor skulle man også tro, at det ville blive let for Vækstfonden at få en tredje fund of funds stablet på benene. Alligevel er der gået næsten 16 måneder siden erhvervsminister Simon Kollerup i februar 2020 gav Vækstfonden tilladelse til at indlede kapitaljagten på investorer til den nye fond, der skulle være på mellem 2 og 3 mia.kr.  Beløbet er betydeligt mindre end Vækstkapital ét på 4,8 mia. kr. men mere end Vækstkapital 2 på 2,2 mia. kr.

Det har imidlertid vist sig at være mere op ad bakke end ventet for Vækstfonden at få Vækstkapital 3 sat i søen, erfarer Økonomisk Ugebrev.

Det vil stå klart, når fonden i næste uge ventes at offentliggøre en såkaldt first closing på fonden. Indtil for en uge siden var der ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger kun tegnet skuffende 1,5 mia. kr. i kapital til Vækstkapital 3. Der kan være kommet flere penge til siden. Men det er en kendsgerning, at flere af de store pensionskasser, som var med i Vækstkapital 1 og 2, glimrer ved deres fravær i den nye fond, erfarer Økonomisk Ugebrev.

Så vidt Ugebrevet erfarer, er Pension Danmark, med den indflydelsesrige adm. direktør Torben Möger Pedersen i spidsen, blandt de pensionskasser, der ikke er med i første omgang, og måske heller ikke kommer det i anden runde. Officielt har Pension Danmark meddelt Ugebrevet, at man endnu ikke har tilendebragt sine overvejsler i forhold til det prospekt, som Vækstfonden har udsendt.  Det er velkendt i branchen, at kemien mellem Torben Möger og Vækstfondens adm. direktør Rolf Kjærgaard kunne være bedre.

Allerede da Rolf Kjærgaard, som blev ny adm. direktør i Vækstfonden i 2019, fire år forinden steg i graderne og blev investeringsdirektør, slog det gnister. Pension Danmark og flere andre kasser havde gerne set, at sekretariatschef Susanne Kure, som i praksis havde styret investeringerne i Vækstkapital 1, var blevet forfremmet.

Efter udnævnelsen af Kjærgaard forlod Susanne Kure Vækstfonden for at nedsætte sig som privat investorrådgiver. Dette intermezzo besværliggjorde tegningen af kapital til Vækstkapital 2 , der som nævnt kun blev på 2,2 mia. kr.  Kemien mellem Torben Möger og Rolf Kjærgaard synes heller ikke at være blevet bedret, efter at Torben Mögers søn, fhv. skatteminister og nu Cowi-direktør Thor Môger, i fjor blev indvalgt i bestyrelsen på regeringens foranledning. Rolf Kjærgaard har sin oprindelige faglige baggrund i Erhvervsministeriet og EU-Kommissionen og derefter mange år i Vækstfonden, så hans erfaring med at arbejde i den kommercielle investeringsverden er begrænset.

I denne omgang har Pension Danmark og andre pensionskassers reservation over for Vækstkapital 3 også været befordret af, at den nye fond i modsætning til de to forrige ikke indeholder en statslig risiko afløftning, Den udbydes alene  på markedsvilkår under henvisning til, at Vækstkapital 1 og 2 repræsenterer en track-rekord, som i sig selv retfærdiggør en investering.

I pensionskassekredse peges der imidlertid på, at Vækstkapital 3 kunne blive et instrument, hvor staten påtog sig en vis risiko for at få investeret i de lovende, men usikre teknologier, som regeringen ønsker taget i brug for at realisere sit ambitiøse mål om en 70 pct. CO2- reduktion i 2030.

Hvis Vækstkapital 3 alene skal udbydes på markedsvilkår, hvorfor så ikke i stedet gå til Goldman Sachs eller andre på det private marked, lyder argumentet.

Omvendt har Vækstfonden med Kjærgaard i spidsen peget på, at de fees, som Vækstfonden tager for at administrere den nye fond, er væsentligt lavere end markedet generelt, og at dette forhold i sig selv sammen med Vækstkapital 1 og 2´s  gode historik burde få pensionskasserne på banen.

I pensionskaserne har man noteret sig de lave fees, men her har flere store kasser som Industriens Pension og PKA foreløbigt valgt at se tiden an .

Bag deres tøven kan der ligge investormæssige og praktiske begrundelser. Coronatiden har lagt beslag på kassernes analytikere, og Vækstkapital 3 er i denne henseende ikke nogen en sag, som nyder høj prioritet

Under alle omstændigheder rejser den foreløbige historik omkring Vækstkapital 3 spørgsmålet om,  hvorvidt tiden er løbet fra de særlige statslige initiativer på fund of funds området, som i sin oprindelise var afledt af finanskrisen. Med nul-renter på obligationer og omskiftelige aktiemarkeder burde der være basis for private initiativer området – også selvom det danske marked er beskedent. Det er det gode forløb i Vækstkapital 1 og 2 i sig selv et bevis på.