Analyse: Erhvervslivet og virksomhedernes topledelser har igen bevist deres evne til at tryne politikerne gennem intensivt lobbyarbejde for at få deres vilje. Denne gang handler det om revisionen af det såkaldte Shareholder Rights Directive, hvor styrkelse af aktionærrettigheder skulle sikre et mere dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Men meget tyder på, at de børsnoterede selskaber og deres bestyrelser ikke ønsker at afgive magt til aktionærerne, altså ejerne.
Økonomisk Ugebrev Ledelse har tidligere beskrevet EU Kommissionens oplæg til revision af direktivet, som omfattede ganske omfattende krav omkring åbenhed om samhandel mellem nærtstående parter (så det blev sværere at snyde på vægtskålen), åbenhed om aktionærkredsen (så aktionærer kunne komme i kontakt med hinanden og gøre fælles front) og krav om åbenhed om institutionelle investorers stemmeafgivelse på generalforsamlingerne, en offentlig investeringspolitik (for at fremme et mere aktivt og ansvarligt ejerskab), og fremme af et langsigtet ejerskab gennem incitamenter for institutionelle investorer. Endelig har der været lagt op til skærpede krav om oplysning af incitamentsordninger for direktionsmedlemmer, herunder krav om oplysning om individuel løn, som en stribe store danske selskaber fortsat kikser med, trods klare anbefalinger.