Sammensætningen af bestyrelse og ejerkreds i det nye børsselskab Green Hydrogen Systems kan give objektive interessekonflikter i topledelsen af Ørsted og måske i A.P. Møller-Mærsk, to selskaber, der er – eller kan blive – blandt GHS’ største kunder, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kommentar.
Green Hydrogen Systems (GHS) er tæt på sin store kunde, Ørsted, på mere end en måde. GHS og Ørsted har nært samarbejde om grøn brintteknologi. Og Thomas Thune Andersen, der er bestyrelsesformand i Ørsted, sidder også i Green Hydrogen Systems’ bestyrelse.
Han vil dermed komme til at deltage i ledelsen af både Ørsted og af en energikoncernens egne leverandører, GHS. Det indebærer en principiel interessekonflikt. Ørsted mener, at den kan håndteres:
”I Ørsted har vi interne procedurer for at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter i vores bestyrelse. For så vidt angår vores bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen og hans bestyrelsespost i Green Hydrogen Systems A/S forventer vi ikke, at bestyrelsen for Ørsted A/S vil blive involveret i beslutningerne om valg af specifikke leverandører til fremtidige hydrogen projekter. Det er dog noget, som vi løbende er opmærksomme på, og skulle der opstå en situation, som kunne udgøre en mulig interessekonflikt, vil Thomas Thune Andersen erklære sig inhabil og ikke deltage i bestyrelsesbehandlingen”, skriver Ørsted til Økonomisk Ugebrev.
Problemstillingen rækker dog ud over konkrete spørgsmål om eventuelt valg af Green Hydrogen Systems som leverandør. Selv om Ørsteds bestyrelse ikke ventes at diskutere valg af teknologileverandører, må det formodes, at Ørsteds bestyrelse trods alt vil drøfte i hvor høj grad virksomheden overordnet – år for år – skal investere i produktion af grøn brint. Der kan, som fremtiden i øjeblikket tegner sig, blive tale om milliardinvesteringer.
Dette mere generelle spørgsmål kan også i sig selv blive ganske afgørende for Green Hydrogen Systems. Vil Thomas Thune Andersen kunne deltage i en sådan diskussion? Uanset den betydelige personlige integritet, som Thomas Thune Andersen utvivlsomt besidder, og hans evne til rationelt at adskille sine roller, vil der i mulige interessekonflikter altid være risiko for en ubevidst bias, der fører til varetagelse af bestemte særhensyn.
Den ubevidste bias er en realitet for langt de fleste mennesker og menneskelige forsamlinger, og det er et emne, der er blevet grundigt undersøgt. For eksempel her . Jo mere, man selv er overbevist om, at den slags er man hævet over, des større er risikoen for, at bias er til stede.
Hvem afgør i øvrigt, om der er tale om en interessekonflikt? Vil den øvrige bestyrelse i tvivlstilfælde – hvor Thomas Thune Andersen for eksempel ikke selv mener at være inhabil – tvinge formanden ud af lokalet?
Og dermed er problemstillingen ikke udtømt. For Thomas Thune Andersens accept af en bestyrelsespost i Green Hydrogen Systems må af hele Ørsted-organisationen blive opfattet som en slags blåstempling af denne leverandør. Også de enkelte Ørsted-medarbejdere repræsenterer givetvis en høj grad af integritet, men igen er risikoen for ubevidst bias betydelig.
Hvor går grænsen i Mærsk?
Også A.P. Møller Holdings og Holding-direktøren Robert Ugglas egen investering i Green Hydrogen Systems kan i princippet føre til habilitetsproblemer.
Det kan ske, hvis det børsnoterede A.P. Møller-Mærsk – der er kontrolleret af A.P. Møller Holding, og hvor Robert Uggla er bestyrelsesmedlem – skal diskutere anvendelsen af grøn brint som basis for det fremtidige fremdriftsmiddel i Mærsk-skibene.
Hvor går så grænsen for, hvornår Robert Uggla bør erklære sig inhabil: Ved en generel diskussion om fremdriftsmidler, herunder grøn brint, eller ved en specifik diskussion om at anvende netop GHS’ teknologi? Og vil hele Mærsk-organisation også opfatte Holdings og Ugglas investering i GHS som en slags overordnet anbefaling af netop denne virksomhed?
Den enkleste måde at undgå mistanke om bias og inhabilitet på er simpelthen at undgå investeringer, job, opgaver og tillidsposter, hvor der er en risiko for interessekonflikter. Det kan være svært, men det kan gøres.
Det har for eksempel Lars Rasmussen gjort i 2020, da han ikke genopstillede som formand for Ambu, fordi han også var formand for Coloplast, og der derfor måske engang kunne opstå interessekonflikter.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.