Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Aktionærer i Jutlander Bank må forvente fastlåsning i garantbeviser

Morten W. Langer

lørdag 19. juni 2021 kl. 13:00

Ifølge meddelelsen fra de to banker, Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel, får aktionærerne en solid gevinst ved sammenlægningen på ca. 28 pct. i forhold til aktiekursen før meddelelsen. Men der er tale om særdeles tvivlsom information, da aktierne ombyttes til garantbeviser, som måske ikke kan sælges. Aktiekursens stigning på næsten 40 pct. ved offentliggørelsen af aftalen er et blålys for aktionærerne, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar. 

Det kan godt være, at aktionærerne i Jutlander på papiret har gjort en fantastisk forretning. Men det er altså kun på papiret. For når de børsnoterede Jutlander-aktier ombyttes til garantbeviser i den nye sammensmeltede bank, kommer der helt andre boller på suppen for aktionærerne.

De vil ikke længere kunne få udbetalt udbytter, fordi eventuelle overskud anvendes til andre uddelingsformål. Garantbeviserne vil derfor næppe stige i værdi. De aktuelle værdiansættelser synes allerede ret oppustede i forhold til, hvordan markedet vurderer andre tilsvarende bankaktier. 

Intet udbytte til ejere
De to bankledelser skriver: ”Formålet med fusionen er at skabe et større og endnu stærkere lokalt funderet pengeinstitut, der vil blive Danmarks største og mest velkonsoliderede garantsparekasse med en egenkapital på over 9 mia. kr. I en garantsparekasse er det et demokratisk flertal blandt garanterne, der vælger sparekassens øverste organ, repræsentantskabet, som herefter vælger en bestyrelse. Garantsparekassen har derfor ingen ejere, der forventer at få del i et årligt overskud. Sparekassemodellen giver derfor mulighed for at investere en stor del af indtjeningen i udviklingen af de lokalsamfund, hvor sparekassen driver sin forretning.”

Som for flere af de andre banker, der de seneste år er blevet overtaget af større aktører, forstår man den reelle baggrund bag fusions- eller opkøbsønskerne, når man læser Finanstilsynets seneste tilsynsredegørelser. For Jutlander Bank er det ikke en undtagelse: I den seneste redegørelse fra december 2020 hedder det bl.a., at ”bankens andel af kunder med visse svaghedstegn er højere end gennemsnittet for gruppe-2 institutter. Banken skal være opmærksom på de risici, dette indebærer, blandt andet i lyset af COVID-19. Bankens forretningsmodel er som en del andre bankers udfordret grundet det lave renteniveau, et faldende udlån og den deraf følgende lave basisindtjening.”

Også Sparekassen Vendsyssel har fået et drag over nakken af Finanstilsynet. I en redegørelse om klassifikation af kreditrisici hedder det bl.a., at ”med baggrund i det modtagne materiale og den gennemførte undersøgelse vurderede Finanstilsynet, at sparekassen i sine forretningsgange og arbejdsbeskrivelser ikke i tilstrækkelig grad havde opstillet specifikke rammer for og krav til, hvordan gennemførslen af kontrollen med klassifikation skal gennemføres. Sparekassens praksis på området svarede ikke til god praksis.”

Sparekassen Vendsyssel overtog sidste efterår børsnoterede Salling Bank, hvor aktionærerne også fik ombyttet børsnoterede aktier til garantbeviser. Salling Bank havde også fået et vink med en vognstang fra Finanstilsynet, hvorfor den oplagte udvej synes at være at lade sig overtage.

Sælg mens tid er
Både de tidligere aktionærer i Salling Bank og Jutlander Bank skal altså indstille sig på ikke at få udbytter. Og hvordan kan man så komme ud af sin investering, når aktierne ombygges til garantbeviser? Ja, først og fremmest er det ikke sikkert, at man kan det, og prisen er vist også usikker. På Sparekassens hjemmeside oplyses herom: ”Ønsker man at indløse sine garantbeviser eller dele heraf, noterer vi dette i vores garantbørs, hvorefter indløsningen vil finde sted i takt med, at andre kunder tegner nye garantbeviser. Der er således ikke et egentligt opsigelsesvarsel eller en bestemt bindingsperiode, men der må påregnes en vis ekspeditionstid for indløsning.”

Sparekassen oplyser også, at den kan fastsætte en årlig rente på garantkapitalen, og at den i 2019 var 3,25 pct., hvilket jo er betydeligt bedre end almindelige indlån. Men det er også klart, at hvis man pludselig skal have indløst sine garantbeviser, er det ikke sikkert, at det kan ske. Især ikke hvis der pludselig er kø ved udgangen. Er man almindelig aktionær, der ønsker en likvid placering, man hurtigt kan sælge, skal man altså hurtigst muligt sælge sine aktier i Jutlander Bank.

Morten W. Langer

Aktuel kurs:                         340,00
Kursmål (3 mdr.):             N/A

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank