Fra selskabsmeddelelse:
Danske Andelskassers Bank A/S kommer ud af 1. halvår 2015 med et resultat på 2 mio. kr. før skat. Resultatet er primært påvirket af lavere nettorenter og faldende kursreguleringer, dog delvist modsvaret af højere gebyr- og provisionsindtægter samt lavere nedskrivninger på udlån. Trods begrænset udlånsefterspørgsel i bankens markedsområder er udlånet kun faldet marginalt i forhold til niveauet pr. 31. december 2014. Resultatet for 1. halvår betegnes som acceptabelt.
Banken fastholder sine forventninger til et basisresultat mellem 125 og 155 mio. kr. i 2015. Dog betyder lavere nettorenter og de forhøjede omkostninger i 2. kvartal 2015, at banken forventer en basisindtjening i den lave ende af intervallet.
Læs hele selskabsmeddelelsen og halvårsrapporten her.










