I forhold til sidste uges indberetninger om selskabernes køb af egne aktier (udlodning gennem aktietilbagekøbsprogrammer) er tilbagekøbet i denne uge mere end fordoblet til 935 mio. kr.
Det skyldes at Danske Bank og Novo Nordisk har startet nye aktietilbagekøbsprogrammer af en ganske betydelig størrelse.
Danske Bank vil tilbagekøbe egne aktier for 10 mia. kr. frem til den 2. februar 2018, og Novo Nordisk vil tilbagekøbe egne aktier for 4 mia. kr. inden den 1. maj i år.
De to selskaber står tilsammen for 75% af den seneste uges indberettede tilbagekøb af egne aktier.