Ekstrem professionalisering af Top 50 bestyrelser

De større danske børsnoterede selskaber har de seneste fem år undergået en ekstrem professionalisering og internationalisering. Fagkompetencerne er opgraderet betydeligt, bestyrelserne er blevet yngre med langt færre, som har siddet i bestyrelsen over tolv år. Men der er fortsat lang vej til at bestyrelserne har nye nødvendige digitale kompetencer med i bestyrelseslokalet.

Økonomisk Ugebrev Ledelse gennemgår hvert år kompetencer og sammensætning af bestyrelserne i de 50 største børsnoterede selskaber. Dette års kortlægning viser, at bestyrelserne over en bred kam er nået meget langt med at forny sig, indhente skarpe fagkompetencer og skabe mangfoldighed med både kvinder og udlændinge i bestyrelseslokalet. Eksempelvis fortsætter andelen af udlændinge i store danske børsnoterede selskaber med at vokse. I 17 selskaber af de 50 undersøgte er mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne udlændinge.

I Zealand Pharma er udlændingeandelen 100 procent, i Novo Nordisk er andelen så høj som 86 procent, GN Store Nord 83 procent, ISS 83 procent, Nets 83 procent, Københavns Lufthavne 83 procent, Chr. Hansen 71 procent og Genmab 50 procent. Udviklingen er drevet af, at selskaberne i langt højere grad end tidligere går efter fagkompetencer med et mere internationalt udsyn.

Samtidig får executive search firmaerne typisk besked på, at de skal søge bredt efter nye bestyrelseskandidater, dvs. ikke kun i Danmark, men internationalt. Det betyder, at der søges efter de bedste kandidater, ikke kun i Danmark, men internationalt. Og der vil ofte være stor sandsynlighed for, at den bedst egnede findes udenfor landets grænser, da potentialet selvfølgelig er langt større ved en international søgning. Netop brugen af search firmaer betyder, at fremgangsmåden med at søge efter nye kandidater blandt bekendte i det personlige netværk, er slut en gang for alle. At skabe stærke kompetente bestyrelser er simpelthen blevet for vigtigt til, at bestyrelserne kan følge den nu afdøde Old Boys Network-tankegang ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer.

De fleste selskaber helt uden udlændinge har typisk langt hovedparten af deres marked inden for landets grænser, og hvor det er mindre oplagt at trække på internationalt markedskendskab, eller hvor man ikke er parate til at gå over til engelsk som bestyrelsessproget. Det er måske ikke så overraskende, at eksempelvis Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord, Alm. Brand Bank, Ringkjøbing Landbobank og Vestjysk Bank ikke har udlændinge siddende i bestyrelsen. Det er mere overraskende, at internationale selskaber som IC Group, Brdr. Hartmann, Schouw & Co., DSV, William Demant og DFDS ikke har en eneste udlænding i bestyrelsen. Det må forventes, at de kommer indenfor en årrække, når der næste gang gennemføres professionelle søgeprocesser efter nye bestyrelsesmedlemmer. Udviklingen mod stadig mere professionelle bestyrelser med flere udlændinge betyder også, at der bliver stadig mindre plads til danske erhvervsfolk i de større danske selskabers bestyrelser. Også på den lange bane vil der med stor sikkerhed blive plads til i hvert fald et par danske bestyrelsesmedlemmer i hver bestyrelse, da viden og erfaring med dansk ledelseskultur, det danske samfund og myndighedsrelationer fortsat må ventes at blive højt prioriteret.

Langt de fleste bestyrelser har stor fokus på nødvendigheden af, at der sker en løbende fornyelse, modernisering og tilpasning af bestyrelsens fagkompetencer til selskabets strategiske udviklingsretning og nye udfordringer. Langt hovedparten af de 50 selskaber i kortlægningen er således for længst blevet dækket ind med de vigtigste fagkompetencer i bestyrelsen, nemlig brancheerfaring og brancheforståelse, og en fagperson med erfaring og dyb indsigt i finansielle forhold og regnskab og revision.

Mange bestyrelser halter dog stadig bagefter, når det gælder dybe kompetencer indenfor dels salg/marketing, og dels IT/digitale kompetencer. Lige netop salg/marketing er blevet et nyt strategisk