Artiklen kan læses i fuld længde af abonnenter på ØU. Analysen bringes i fredagens udgave af ØU Ledelse og lørdagens udgave af ØU Formue.
First North selskabet ViroGates kan være blot to-tre måneder fra et decideret salgsboom. Det svenske medicinalselskab Sobi, som med produktet Anakinra kan helbrede potentielt dødelige coronapatienter, har i forrige uge indsendt en ansøgning til det europæiske lægemiddelagentur EMA, som kan få meget stor betydning for Virogates.
ViroGates’ kommercielle succes med sin coronamarkør er helt afhængig af Sobi, der netop har indsendt ansøgning om kommerciel udnyttelse hos EMA. Den europæiske godkendelse af Sobis produkt, der kan helbrede meget syge coronapatienter, ventes til allerede oktober, hvorefter der straks efter ventes kommerciel udrulning. Oplysningen om den indsendte ansøgning fremgår af EMAs hjemmeside, som kan ses her: https://www.ema.europa.eu/en/news/ema-starts-evaluating-use-kineret-adult-covid-19-patients-increased-risk-severe-respiratory-failure).
Koblingen mellem Sobi og Virogates er som følger (og tidligere beskrevet i en tidligere ØU-artikel: Sobis produkt Anarkina har været på markedet i næsten 20 år, og anvendes kun på meget syge mennesker. På grund af alvorlige bivirkninger vil produktet i forbindelse med covid, kun blive anvendt på patienter som enten er eller forventes at blive meget syge.
Og det er der ViroGates kommer ind i billedet. ViroGates suPAR test kan nemlig identificere de patienter, som ud fra deres inflammatoriske status, forventes at blive endnu mere syge. Så når Sobi fra oktober skal ud og markedsføre Anakinra som behandlingsmetode til Covid 19, vil Sobis salgsfolk samtidigt markedsføre og sælge ViroGates suPAR test.
Virogates suPAR test er det man populært sagt kalder en biomarkører, og selvom væksten i procent har været stor de seneste år, har salgstallene været små og beskedne. En succesfuld lancering af Anakinra og suPAR kunne vende op og ned på.
“Der er ingen tvivl om, at det vil får endog særdeles stor kommerciel betydning for os, hvis Sobi´s lancering bliver succesfuld,” siger adm dir Jacob Knudsen fra ViroGates til Økonomisk Ugebrev.
Sobis salgstyrke, der alene sælger Anarkina og fra oktober også suPAR fra Virogates, er ti gange større end den salgsstyrke, der normalt sælger og repræsenterer Virogates.
Hos ViroGates håber man at markedsføringen af suPAR med de nye data, vil få de mange potentielle hospitalskunder til at få øjnene op for de muligheder, de har for at spare penge ved helt generelt at bruge suPAR testen. Testen kan populært sagt skille fårene fra bukkene, så sygehusene hurtigt kan sende de patienter hjem, som ikke kræver en her og nu behandling, og som koster hospitalerne dyrt.
“For et lille selskab som os er det en fantastisk mulighed for at opnå en ekstra og uvurderlig indgang overfor nuværende og kommende kunder. Når man lever af at sælge biomarkører er det til at starte med svært at overbevise hospitalerne, men kan det ske i sammenhæng med et lægemiddelprodukt, vil det være langt lettere”, vurderer Jacob Knudsen.
ViroGates ser generelt ikke sig selv som et Covid selskab, men internationale studier har vist at biomarkører allerede ved ankomst i en akutmodtagelse helt generelt kan forudsige om patienten vil udvikle et alvorligt sygdomsforløb eller ej. I forbindelse med studiet har det vist sig at patienter med en høj inflammation og som fik Anakinra blev signifikant mindre syge end de som fik placebo. Og det er de resultater, der snart ventes publiceret, der har fået Sobi til at indsende ansøgning til EMA.
Virogates resultabudget for den resterende del af 2021 vil næppe blive berørt som følge af Sobi´s ansøgning til EMA, da den eventuelle godkendelse først sker til oktober. Selskabet har trods kontinuerlige underskud fastholdt, at det nuværende kapitalberedskab er tilstrækkeligt, indtil selskabet bliver cash positivt.
Efter Q1-regnskab sagde CEO Jakob Knudsen: “We are excited to start this year with strong revenue growth and the announcement of a ground-breaking study across 42 hospitals in Greece and Italy within the important field of combatting the COVID-19 disease. Also, we are happy to have welcomed four hospitals in Greece as new clinical routine customers – this holds much promise for the remainder of the year.”
I kvartalsregnskabet er ikke oplyst om det mulige fremtidige samarbejde med Sobi. I ansøgningen til EMA (link- https://www.ema.europa.eu/en/news/ema-starts-evaluating-use-kineret-adult-covid-19-patients-increased-risk-severe-respiratory-failure ) hedder det, at der kan forventes en konklusion på evalueringen i oktober, og at stoffet har været godkendt i EU siden 2002.
ViroGates aflægger halvårsregnskab den. 19. august.