Investeringsforeninger pynter sig med lånte fjer

Kort før sommerferien fusionerede Jyske Invest syv af de dårligst performende afdelinger sammen, hvormed de forsvandt fra de officielle afkaststatistikker. Det fik med et pennestrøg Jyske Invest til at se meget bedre ud, end man i virkeligheden er. Det er et stort problem for branchen og kunderne, for det giver et helt forkert indtryk af afkastet, lyder det fra professor Carsten Tanggaard.

Danske investeringsforeninger snyder på vægtskålen, når de skal smukkesere sig i kampen om de 2500 mia. kr., som danskerne i øjeblikket har placeret i investeringsforeninger. Det skyldes, at de fonde, der klarer sig dårligt på afkastet, bliver fusioneret ind i andre afdelinger med mere held på afkastet, eller i helt nye afdelinger, hvorved historisk dårlige afkast slettes.

Det maler et skønhedsbillede af, hvor godt investeringsforeningerne i virkeligheden klarer sig over tid, og det giver danskerne et urealistisk billede af det afkast, de kan forvente i bankerne.

Historikken glemmes
”Problemet er, at historikken glemmes, når de (afdelingerne, red.) lukkes. Det kaldes overlevelses (survivorship) bias. De, der ikke lukkes, bevares, fordi de har klaret sig godt. Derfor kommer alle de overlevende til at se fine ud. Alle de dårlige er jo døde og borte. Investorerne – der jo ikke ved om de køber en afdeling, der i fremtiden overlever – får et for rosenrødt indtryk af afkastmulighederne. Sådan er det bare. Effekten er veldokumenteret, og man skal stort set regne med en overlevelsesbias på 1-2 procentpoint i årligt afkast som følge af døde afdelinger,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

Han forklarer, at beslutninger om fusion og lukning af afdelinger altid er velbegrundede hos investeringsforeningerne, som siger, at afdelingerne har klaret sig dårligt, og det bliver de nok ved med. Det var også forklaringen fra Jyske Invest, der for nyligt lukkede syv afdelinger, der ikke havde levet op til det afkast, man havde lovet kunderne i Jyske Bank.

”Flere af de ophørende afdelinger har oplevet afkastudfordringer, som vi trods en ihærdig indsats ikke har fået løst – og for disse er det vurderingen, at investorerne fremadrettet vil være bedre tjent med den fortsættende afdeling og dennes investeringsstrategi. Det er ikke formålet med fusionerne at slette dårlig afkasthistorik. Det er derimod formålet at stille investorerne bedst muligt i forhold til forventet fremadrettet afkast,” forklarer Investeringsansvarlig Rasmus Kristian Mogensen fra Jyske Invest.

Vi prøver lige igen
Problemet er, som Carsten Tanggaard nævner, ikke nyt, og branchen har erkendt, at det skaber problemer, når man skal sammenligne investeringsfondene med hinanden. I gamle dage kunne man endda købe sig til bedre performance på papiret ved at fusionere en dårlig fond med en god fond – og bagefter beholde afkast og stjerner fra Morningstar på den gode fond – ved at kalde den ”den fortsættende afdeling”.

Det problem blev dog adresseret i de såkaldte GIPS-certificeringer, som er en kvalitetssikring, hvor der bliver opstillet krav til den slags manøvrer. Det har Jyske Invest også afholdt sig fra, da deres ”fortsættende” fond er helt ny. Den bliver blot nulstillet.

Men det er også en fordel, når de syv fonde, der nu er fusioneret, havde under tre stjerner i gennemsnit. De lå med andre ord skidt i afkaststatistikkerne, og nu er de så forsvundet, så Jyske Invest og Jyske Bank ikke behøver at forklare hvorfor, men i stedet kan tale om endnu større fremtidsudsigter over for kunderne.

Henrik Frydenborg Hansen arbejdede i mange år med afkaststatistikker i brancheforeningen i det, der i dag hedder Finans Danmark, men er i dag selvstændig analytiker.

”Principielt er det et problem, at investorerne efter en fusion ikke længere kan se det langsigtede afkast af deres investering i statistikkerne. Det er dog ikke i praksis muligt at videreføre afkastet for lukkede fonde, bl.a. fordi der ofte er en ny investeringsstrategi i den nye fond. Det er primært fonde med lave ratings, som lukkes, primært fordi investorerne søger mod fonde med højere afkast, og formuen derfor bliver mindre i fonde med lave afkast,” siger han.

Ser man i brancheforeningens statistik, får man nærmest indtrykket af, at de store danske investeringsforeninger hvert år skiftes til at viske tavlen ren. I 2020 var det SEB Invest, der lukkede tre afdelinger, året før det lukkede Danske Invest seks afdelinger og året før det var det Spar Invest, der lukkede hele otte afdelinger.

Carsten Vitoft