Efter stærkt Q2: Signaler indikerer økonomisk opbremsning i 2H

Usikkerhed præger udsigterne efter sommerens gode førstehalvårsregnskaber: Selvom resultaterne i andet kvartal i mange tilfælde har været uventet gode, så bliver det ikke belønnet af aktiemarkedet. Udsigterne for resten af året og for 2022 fremstår nu mere usikre end for blot et par måneder siden, men ifølge regnskaberne er der ingen sorte skyer i horisonten. Fagredaktør Morten A. Sørensen analyserer situationen.

Den globale økonomi udsender nødsignaler. Globalt orienterede danske virksomheder risikerer en økonomisk opbremsning, der kommer tidligere, end mange økonomer stadig forudser. Stærk vækst i virksomhederne, meget høje niveauer for de snævre toneangivende aktieindeks og en slags eufori efter Corona-dykket i 2021 overskygger foreløbig signalerne. Men de bliver stadig tydeligere.

Usikkerheden medvirker til, at aktiemarkederne er blevet mere træge. Mange selskaber melder om overraskende gode resultater i andet kvartal, men alligevel reagerer aktiekurserne ofte med fald.

I den forgangne uge nåede renten på 10-årige amerikanske statsobligationer ned i 1,18 procent. Den havde i marts/april – efter en markant stigning først på året – været oppe i 1,75 procent. Rentefaldet er sandsynligvis et forvarsel om økonomisk opbremsning.

Hertil kommer, at selvom de store kendte aktieindeks stadig ligger højt, er eksempelvis Russell 2000-indekset med mange tusinde små og mellemstore amerikanske selskaber faldet syv procent siden marts. Netop udviklingen i Russell 2000 anses normalt for en god indikator for udviklingen i den brede amerikanske økonomi.

Deutsche Bank Research vurderer , at inflation og Covid-19 deltavarianten har tippet udsigterne mere i retning af det negative, end de var i maj. Og Goldman Sachs, der hidtil har haft et bullish syn på amerikansk og global økonomi, har den 26. juli sænket sin vækstprognose for andet halvår 2021 og venter, at vækstraten i USA i andet halvår 2022 vil komme ned på 1,5–2,0 procent – det er væsentligt under den aktuelle konsensusforventning.

Mange virksomheder er ramt på flere fronter:
– Eksploderende priser på transport. Drewry’s Composite World Container Index lå per 29. juli 368 procent højere end et år før, mens transportydelserne opleves som mindre pålidelige. Det øger spændingerne mellem transportleverandører og utilfredse kunder.

– Inflationen presser også mere generelt. Især de virksomheder, som er tæt på slutbrugerne, er ifølge halv-årsmeddelelserne kommet i klemme mellem stigende inputpriser og deres kunder. Unilever skriver, at første halvårs bruttomargin blev presset af stigende omkostninger til råmaterialer, emballage og distribution. Nestlé har netop nedjusteret sin forventning til driftsresultatet for hele året, fordi kunderne, supermarkedskæderne, har svært ved at vælte prisstigninger videre over på forbrugerne.

Inflationen i Euro-zonen er allerede steget til godt 2 procent fra minus 0,3 procent i december – dog trukket op af genindførelsen af fuld tysk moms og af stigende energipriser. Der er almindelig forventning om, at inflationen vil falde igen. Men risikoen lurer for, at en mere hårdnakket inflation kan få renterne til at stige igen – og sammen med en økonomisk opbremsning føre til et stagflationsscenarie.

– Komponentmangel. Det økonomiske institut IFO konstaterer i en ny undersøgelse, at 63,8 procent af de tyske industrivirksomheder nu melder om vanskeligheder med at skaffe komponenter og produktionsmaterialer mod 45 procent i april. Især store europæiske og amerikanske bilvirksomheder og producenter af elektronisk hardware. IFO konstaterer, at tyske virksomheders fremtidsforventninger generelt er ”mærkbart” forringet fra juni til juli.

Transport- og leveringsproblemer samt stigende inflation kan tilsammen ses som et tegn på en klassisk økonomisk piskesmældseffekt: Der skal blot en lidt større end ventet stigning i forbrugernes købelyst til for at skabe et voldsomt efterspørgsels- og prispres længere upstream i leveringskæderne. Piskesmældseffekten kan være forstærket af, at mange virksomheder i adskillige år har jagtet likviditet og derfor har nedbragt deres lagre og sandsynligvis også udsat investeringer i ny kapacitet.

– Smittetallene er igen for opadgående i mange lande. Selv om mange lande er kommet langt med vaccinationerne, så har det i de seneste uger øget usikkerheden om, hvornår verden slipper ud af virussens greb. Aktierne i flyselskaber, hoteller og olieselskaber har i særlig grad reageret på den søgende usikkerhed, der i nogle måneder har præget aktiemarkedet.