Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kæmpe afkastforskelle i de danske banker i 2021

Morten W. Langer

mandag 09. august 2021 kl. 15:00

2021 har generelt været et rigtigt godt år for både danske og udenlandske banker, hvor begge indeks er steget ca. 27 pct. Men kigger man under overfladen, er der meget store forskelle i de børsnoterede bankers afkast. Forventninger til fortsat konsolidering og en stribe opjusteringer fra lokalbankerne har løftet aktiekurserne.

På overfladen går det rigtig godt i de danske banker, og der har de seneste måneder været en stribe opjusteringer af årsforventningerne. Det svæver stadig lidt i vinden, i hvor høj grad opjusteringerne skyldes engangs-lignende forhold, eller om der er tale om en fremgang i den basale kerneforretning. De to første regnskaber for Q2 kan man næppe tage som rettesnor for den generelle udvikling.

Ringkjøbing Landbobank har fortsat stærk medvind på motorvejen som Danmarks mest effektive bank, og CEO John Fisker formåede at holde niveauet for nettorenteindtægter i Q2, på trods af fortsat generelt pres på udlånsrentemarginalerne, men måtte se faldende indtægter på værdipapirhandel. Og BankNordik har valgt alene at spille på Færøerne og Grønland, hvor konkurrencen er overskuelig.

Pres på udlånsmarginalen

De kommende regnskaber vil vise, hvor meget engangsforholdene er skyld i bølgen af opjusteringer. Ifølge Nationalbankens statistik er der fortsat pres på udlånsrentemarginalen til private, og udlånsvolumen til private er flad og let stigende til erhverv. Omkring gebyrindtægter har låneomlægningsaktiviteten i Q2 været lavere end i årets første kvartal, men der har været godt gang i værdipapirhandel.

Grundlæggende synes de stærkeste positive trends at være delvis tilbageførsel af sidste års ekstraordinære coronahensættelser samt kursgevinster på bankernes egenbeholdninger af værdipapirer. Mere varige indtægtsløft er kommet fra gennemslag af minusrenter på bankindeståender, hvor beløbsgrænsen i de fleste banker er nedsat løbende, samt øgede indtægter på kapitalforvaltning, idet danskerne har flyttet indlånskroner over som investeringer i typisk aktier.

På trods af de generelle tendenser har der været meget stor forskel i bankernes aktiekursperformance. Årets største kursstigninger hænger meget sammen med konsolideringsbølgen – herunder de sandsynlige kommende sammenlægninger og opkøb. Sydbank er løbet kursmæssigt fra alle de andre storbanker i år med en kursstigning på hele 48 pct. Kursfesten kommer i kølvandet på overtagelsen af Alm. Brand Bank.

De massive kursstigninger i Møns Bank og Sparekassen Sjælland-Fyn kommer også langt hen ad vejen i tilknytning til konsolideringsforventninger. Møns Bank kunne være en af de lokalbanker, som står til en senere overtagelse. Det samme er tilfældet med Lollands Bank, hvor netop Sparekassen Sjælland-Fyn er storaktionær.

Større kursstigninger har der også været i Nordfyns Bank, Hvidbjerg Bank, Fynske Bank, Totalbanken og Skjern Bank. Netop De tre fynske banker, som altså også omfatter Totalbanken, kunne været et oplagt match, når der skal hentes synergier på den korte eller længere bane. Det synes i hvert fald oplagt, at to eller alle tre banker finder sammen i en stærk fynsk enhed.

I bunden af afkasttabellen ligger Danske Bank, som kursmæssigt stort set ikke har bevæget sig ud af flækken i år. Stigende usikkerhed om, hvorvidt banken kan levere på 2023-målet, har presset aktien, og de mange problemsager og ledelsesskift har skabt bekymring blandt analytikere og investorer. De savner fortsat en klar fortælling om, hvordan Danske Banks topledelse skal formå at få genskabt en tilfredsstillende lønsomhed.

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank