Uddrag fra Sydbanks analyse af Ørsted efter 2. kvartalsregnskab 2021:
Vi fastholder vores Købs-anbefaling på Ørsted-aktien.Ørsteds underliggende indtjeningen skuffer i 2. kvartal. Lave vindhastigheder tynger indtjening, som dog modsvares af et stort bidrag fra frasalg. Ørsted forventer nu at lande i den lave ende af selskabets prognose. Ørsted-aktien er ikke billig, men med den forestående udbygning af havvind ser vi gode muligheder for kursstigninger
Høj indtjening i 2. kvartal drevet af frasalg og god aktivitet i ’Bioenergy & Other’
EBITDA-indtjeningen på 8.196 mio. kr. i 2. kvartal 2021 er en spids bedre end både vores estimater og markedsforventningerne. Ørsted leverer en skuffende underliggende indtjening, drevet af lave vindhastigheder i både offshore og onshore.De lave vindhastigheder har haft en effekt på -0,9 mia. kr. i kvartalet sammenlignet med et normalt vindkvartal. Et større end ventet indtjeningsbidrag fra det delvise salg af Borssele 1&2 og en stærk indtjening i ’Bioenergy & Other’ mere end modsvarer den lavere underliggende indtjening fra møllerne. Ørsted forventer nu, at ende i den lave ende af intervallet på 15-16 mia. kr. Den ekstraordinært lave vindhastighed er den primære årsag til at selskabet nu forventer en væsentligt lavere indtjening i ’Offshore’ i forhold til sidste år.