Professor: Interessekonflikter reguleret, men lov uden effekt

Artikelserie om interessekonflikter i den finansielle sektor: Økonomisk Ugebrev har forelagt eksemplerne på dobbeltroller i pensionssektoren for professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet, som skarpt tager afstand fra den aktuelle praksis. De beskrevne forhold rummer en lang række interessekonflikter, og området er reguleret. Men loven er uden effekt, siger professoren og tilføjer, at bestyrelserne i pensionsselskaberne snorksover.

Om selskabernes praksis med at tillade de beskrevne dobbeltroller siger Carsten Tanggaard: ”Jeg kan allerede nu høre jammeren fra selskaberne. Jamen, det er nødvendigt for, at vi kan hyre de bedste medarbejdere. Det argument er vås. Ledende medarbejdere med interessekonflikter må placere deres investeringer hos en kapitalforvalter. Kan de ikke besætte stillingerne på de vilkår, må de byde op i løn, så selskabets omkostninger bliver synlige. Eller de må lede efter nogle medarbejdere med mere moral,” siger han.

Finanstilsynets fokus
Omkring dobbeltrollerne siger han videre: ”Det er tilsyneladende særlig slemt i pensionsselskaberne. Det viser de mange sager, som Ugebrevet har afdækket. Jeg tror trods alt ikke, at disse excesser finder sted i pengeinstitutterne. Er det fordi Finanstilsynet er så fokuseret på at sikre, at bankerne ikke går ned? Mens pensionsselskaber jo ikke kan gå ned, fordi risikoen er privatiseret. Det er jo bare nogle medlemmer, der ser deres opsparing fordampe i interessekonflikter,” siger Carsten Tanggaard, der ser mange typer af problematiske interessekonflikter med topcheferne private aktiviteter:

”Der er ingen ende på de situationer, hvor en sådan medarbejder ender i en uløselig interessekonflikt. Bestyrelserne i de selskaber må simpelthen snorksove eller være ligeglade eller selv have interessekonflikter. Eller er det bare endnu et udtryk for den finansielle sektors velkendte jerngreb om det politiske system og Finanstilsynet. Det forekommer mig, at ordet interessekonflikt simpelthen ikke eksisterer i den finansielle sektors begrebsverden.”

”Hensynet til interessekonflikter i forhold til selskabet indgår også. Men det ser ud til, at bestemmelserne er helt uden effekt. I det mindste er det den tanke man får, når man hører om ledende medarbejdere i PFA og AP, der deltager i investeringsaktiviteter, der nærmest er identiske med aktiviteterne, de arbejder med i selskabet,” siger professor Carsten Tanggaard.

Hvis en ejendomsudvikler f.eks. meget gerne vil have PFA med på et helt nyt ejendomsmilliardprojekt, kunne det måske være fristende at tilbyde ejendomsdirektør Michael Bruhn privat at være med på andre gode ejendomsprojekter hos den samme ejendomsudvikler, hvor det er svært at komme med som privatperson. Og det kunne måske også være svært for Michael Bruhn at sige nej til sådan et tilbud.

Heraf interessekonflikterne. Og heraf spørgsmål om, hvordan PFA tjekker alle disse ting.

Branchen: Vi har styr på det
Michael Bruhn er endda ikke den eneste i PFA, der driver den slags forretninger ved siden af sit arbejde. En anden er direktør Morten Bruun Steiner, der styrer koncernens data og it. Han driver også privat ejendomsselskab ved siden af sit arbejde. Han ejer bl.a. en ejendom på Frederiksberg i et selskab, hvor værdierne er 14 mio. kr.

”I overensstemmelse med den finansielle lovgivning har bestyrelsen i PFA udstedt en interessekonfliktpolitik. Dertil er der et forbud mod visse eksponeringer mellem PFA og virksomheder ejet eller ledet af direktørgruppen. Der føres løbende kontrol med overholdelsen af interessekonfliktpolitikken og retningslinjerne, og bestyrelsen orienteres om efterlevelsen heraf, ligesom bestyrelsen løbende orienteres om, hvilke ledelseshverv og kapitalandele direktørgruppen har/ejer,” lyder det fra PFA’s presseafdeling

Spørgsmålet er også, om danskerne ikke har krav på den fulde opmærksomhed fra direktører, som forvalter deres pensionsmidler og får en millionløb for denne opgave. 

Dernæst kan man spørge, hvem der tjekker, om nogle af disse direktører indimellem handler ejendomme eller andre aktiver med det pensionsselskab, de er sat til at styre. Det er den mest åbenlyse interessekonflikt. Men man kan også spørge, om de også privat handler med de samme banker, realkreditselskaber, entreprenører, ejendomsudviklere og håndværkere, som de gør, når de er på arbejde i PFA eller AP Pension.

Mon banken eller disse andre aktører tør sige nej til Michael Bruhn i privat regi, hvis det kan koste alt arbejdet for PFA?

Carsten Vitoft