Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Agurketid hos de danske life science selskaber

Steen Albrechtsen

tirsdag 17. august 2021 kl. 12:51

I dette korte format følger vi op på samme analyse i sidste udgave, hvor vi kiggede på det mulige nyhedsflow henover sommerferien fra en lille håndfuld danske life science selskaber. Det blev næsten skønne spildte kræfter, for hvis der er nogen fællesnævner, så er det, at der næsten ikke kom væsentlige nyheder fra selskaberne.

Bavarian Nordic leverer forsinkelse Vi starter vores lille rundtur hos Bavarian Nordic, som oprindeligt havde forventet at starte fase 2 studier med deres covid-19 vaccinekandidat i 2. kvartal. Dagene gik imidlertid, og selvom selskabet luftede muligheden for en lille forsinkelse, skulle vi helt hen til 9. august, førend man gav lyd fra sig. Bavarian Nordic offentliggjorde da de første foreløbige resultater fra fase 1/2 studiet i Holland og benyttede samtidig lejligheden til at udskyde fase 2 forsøget til slutningen af august med ferieramte myndigheder som begrundelse.

Det var interessante data, der blev fremlagt, hvor samtlige dosisgrupper var veltolereret og der blev observeret antistofniveauer, der var højere end både tidligere smittede og vaccinerede. Der sås endvidere en stærk neutralisering af de gængse varianter, herunder den meget omtalte delta-variant. Fase 2 forsøget (som Bavarian hentede penge til i marts) skal køres i Tyskland og bl.a. fokusere på muligheden for at bruge vaccinekandidaten som et booster-shot.

Fase 3 skudt til 2022
Slutteligt noterer vi, at man i meddelelsen også uden yderligere kommentarer skyder et fase 3 studie til 2022. Her vægter det selvfølgelig, at man stadig stiller som krav, at der skal findes ekstern finansiering, førend det sættes i værk, og da man trods udmeldingen i marts om, at en aftale kunne være tæt på, endnu ikke har finansiering, er det næppe en stor overraskelse, at fase 3 studiet også forsinkes. Sandsynligvis også som en konsekvens af forsinkelsen i de første studier.

I forhold til finansieringen har vi fortsat ikke megen konkret info at henholde os til, og vi kan kun konstatere, at jo længere tid der går, jo sværere bliver muligheden nok med det lille Aber dabei, at data fra fase 1 og måske sidenhen fase 2 studiet omvendt kan hjælpe med at åbne for finansieringsmuligheder. På den anden side må vi heller ikke glemme, at Pfizer, Moderna og de andre producenter arbejder på højtryk med både vacciner og boostere. Der slipper ikke megen info ud fra den politiske vaccineproces, og vi har kun udtalelser fra CEO Paul Chaplin at forholde os til. Nok engang er han citeret for at sige, at forhandlingerne med regeringen skrider fremad.

Trods forsinkelsen, men med de små studiefremskridt, fastholder vi indtil videre den spekulative købsanbefaling med kursmål på 350 DKK. Bavarian Nordic aflægger først halvårsregnskab d. 25. august.

Bioporto tog ikke afgørende skridt mod mål

Vi konkluderede sidst, at ”sat på spidsen skal selskabet altså levere varen henover sommeren, hvis man skal bevare den sidste rest af troværdighed”. Aktionærerne var stillet en FDA-ansøgning i udsigt i 2. kvartal 2021, men det blev ikke indfriet.

Tavsheden fra selskabet blev brudt den 29. juni, hvor man meddelte, at gRAD-testen for covid-19 blev forsinket, fordi man ikke er tilfreds med testens sensitivitet, som man gerne vil have op på minimum 80%. Nu er der udsigt til data fra gRAD i 3. kvartal (og data fra de nyere covid-varianter), og når disse er i hus, vil man om muligt søge en registrering hos myndighederne. Det leder naturligt til en gentagelse af spørgsmålet fra seneste udgave: Kommer gRAD covid-testen for sent til covid-test festen?

Forsinkelsen var ikke en meddelelse, der hjalp på det stormvejr, som aktien allerede var ude i, efter at både CFO og CEO indleverede deres opsigelse med få ugers mellemrum omkring 1. maj. Det blev ikke bedre, da bestyrelsesformanden ultimo maj solgte en stor klump aktier efter mange års vedvarende ejerskab og køb i emissionerne.

Aktien er sivet henover sommeren og ligger aktuelt i 2,80 DKK. Et niveau, man skal omkring 1 år tilbage for at finde tilsvarende. Ganske apropos var det lige inden de covid-baserede gRAD-forventninger for alvor begyndte at blive bygget ind i kursen. Skal man udelukkende dømme på historikken, er det stadig svært at se Bioporto som en attraktiv investeringscase.

Virogates kan hoppe på covid-toget i oktober Virogates har ikke direkte leveret nyheder henover sommeren, hvilket vi principielt heller ikke havde de store forventninger til. Man skal dog kun bevæge sig hen til det store biopharmaselskab SOBI eller til de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA for at finde lidt nyt, som er relevant for Virogates. Det er naturligvis om Kineret (anakinra), der, som vi tidligere har beskrevet, ser ud til at kunne bruges i behandlingen af svære covid-tilfælde. I forbindelse med udvælgelsen af patienter skal Virogates’ suPAR-nostic-test benyttes til at udvælge de patienter, der har meget stor sandsynlighed for at udvikle svær covid. SOBI har meddelt, at der er indsendt ansøgning til EMA, og af EMA’s egen meddelelse fremgår det, at ansøgningen kan være færdigbehandlet i oktober. Virogates aflægger halvårsrapport d. 19. august, og her vil vort fokus være på udviklingen i omsætningen og en opdatering på kundepipelinen. Det primære for Virogates’ investeringscase er fortsat den kommercielle udrulning af suPARnostic, og her tæller antallet af hospitaler med rutinediagnostisk brug af testen som en ledende indikator for omsætningen. Selskabet forventer stadig at nå break-even med den nuværende kassebeholdning, men vi har her i ØU Life Science luftet muligheden for, at selskabet benytter den aktuelle kursstyrke til at hente ekstra penge til f.eks. at skrue op for salgsindsatsen og udnyttet det momentum, som Kineret også kan være med til at skabe omkring suPAR.

En succesfuld godkendelse og udrulning af Kineret vil givetvis kunne hjælpe med at få løftet kendskabsgraden til suPARnostic og givetvis også hjælpe med en hurtigere implementering på hospitalerne. Herefter følger så det lange seje træk med at få testen ind i selve rutinediagnostikken på akut-afdelingerne. Det er en helt anden og større opgave, men den bliver sandsynligvis nemmere, når testen allerede er på hospitalet og dele af hospitalspersonalet har erfaring med brugen.

Sluttelig kan vi konstatere, at Virogates ikke selv har udsendt meddelelse om SOBI’s ansøgning, hvilket bør indikere, at selskabet ikke selv ser en stor og kvantificerbar værdi i Kineret-projektet på helt kort sigt.

Chr. Hansen og høreapparaterne

Chr. Hansen leverede et rimeligt kvartalsregnskabn, omend den organiske vækst ganske rigtigt kom ned på jorden igen. Blandt andet som følge af det svære sammenligningskvartal. Ellers var der ikke skelsættende nyheder i regnskabet, og vi henviser til analysen på næste side. Der kom henover sommeren ingen præliminære salgstal fra GN Store Nord, og det må betyde, at GN Audio ikke har oplevet et kvartal, der har sprængt rammerne fuldstændig. Vi har d.d. fået regnskab fra Demant, som ikke overraskende leverede en solid vækst i 2. kvartal i takt med genåbningen. Her hører det naturligvis med til historien, at 2. kvartal sidste år var et meget favorabelt sammenligningskvartal.

GN Store Nord aflægger først regnskab d. 19. august, men aktiekursen har ikke kunnet holde stand de sidste par uger, og dagens meddelelse fra Demant leverede trods de pæne tal ikke op til investorernes forventninger. Begge aktier er i hvert fald nede omkring 4% til trods for, at Demant løftede forventningen til årets organiske vækst fra 24-28% til 26-30%. Det er ingen revolution, men det betyder dog, at man er ved at være tilbage på omsætningsniveauet for 2019.

Steen Albrecthsen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank