Så er vi endelig ved at være fremme ved dét, der længe har været peget på som tidspunktet for den første amerikanske renteforhøjelse siden finanskrisen. Chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea vurderer, at renteforhøjelsen mest sandsynligt ikke kommer denne gang, men at det er næsten er fifty-fifty, om det bliver her på septembermødet, eller først på det næste møde, at renten bliver hævet. Undervejs vil der inden torsdag komme både tal for den amerikanske inflation, detailsalg og industriproduktion. Dermed kan usikkerheden fortsætte helt frem til målstregen. Det, der får Johnny Bo Jakobsen til at forvente, at Fed tøver, er den forøgede usikkerhed, der i øjeblikket er omkring kinesisk økonomi og den afsmitning, det giver til de finansielle markeder.
For hvis vi ser på de amerikanske nøgletal, så vurderer Nordea overordnet, at det ser ganske pænt ud. Således er væksten kommet pænt igen i andet kvartal efter et svagt første kvartal, der også var præget af vejrforhold, som trak nedad. Væksten i andet kvartal havde et tempo, der på årsplan svarer til 3,7 procent. Denne høje vækst er navnlig trukket op af privatforbrug og et arbejdsmarked, der er forbedret i et ganske pænt tempo. I andet halvår forventer Nordea, at den amerikanske BNP-vækst vil ligge i niveauet 2,5-3,0 procent, og det vil i givet fald give en samlet vækst i år på omkring 2,5 procent, og dermed langt over europæisk niveau. De positive udsigter er til trods for, at USD er blevet styrket, og at den udenlandske efterspørgsel ikke trækker så voldsomt. Den amerikanske vækst er i høj grad drevet af indenlandsk forbrug. Det amerikanske privatforbrug står for næsten 70 procent af BNP-væksten.
Også for 2016 og 2017 er udsigterne stadig positive, med en forventet vækst på henholdsvis 2,8 procent og 2,5 procent.
Af andre positive amerikanske data fremhæver Johnny Bo Jakobsen, at de amerikanske husholdninger har en lav gældsbyrde – faktisk historisk lav. Det er i modsætning til f.eks. danskerne. Samtidig har amerikanerne – ligesom danskerne – i stort omfang benyttet det lave renteniveau til at omlægge fra variabelt forrentet til fastforrentet, og dermed mindsket den fremtidige risiko.