Carlsberg: Asien leverer nu over halvdelen af resultatet

Asiens og især Kinas enorme betydning for Carlsbergs vækst og fremtid blev understreget i første halvår 2021. Asien leverer nu for første gang over halvdelen af hele koncernens resultat, og en meget stor andel kommer fra Kina. Jo stærkere vægtet Carlsberg er mod Kina, des større bliver koncernens vækstpotentiale – men afhængigheden af dette marked indebærer også en strategisk og politisk risiko, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Det er udviklingen i Kina, der bliver afgørende for Carlsbergs fremtid. Det står endnu mere klart, efter at Carlsberg har udsendt en halvårsmeddelelse, hvor den asiatiske forretning for første gang leverer mere end halvdelen af hele koncernens EBIT-driftsresultat.

Det er især Kina, der har skabt hele koncernens overraskende høje organiske omsætningsvækst på 14,2 procent i andet kvartal. Og det er udviklingen i Kina, der ligger bag Carlsbergs opjustering af den forventede vækst i driftsresultatet i 2021 til 8-11 procent fra tidligere 5-10 procent.

Hvor den kinesiske virksomhed før har tjent mindre end de øvrige asiatiske aktiviteter, er det nu Kina, der driver resultatvæksten i verdensdelen, understregede Carlsbergs koncernchef Cees ‘t Hart på en analytikerkonference.

Det kinesiske marked er vokset hurtigt – med gennemsnitligt godt syv procent om året – og står dermed i modsætning til de stagnerende eller faldende europæiske og amerikanske markeder. Normalt vurderer Carlsberg, at koncernen skal være nummer et eller to på et marked for at opnå en god indtjening. Men Kina leverer nu en stigende og forholdsmæssigt stor andel af koncernens indtjening, selvom Carlsberg kun er nummer fire eller fem. Det kinesiske ølmarked er dobbelt så stort som det amerikanske og fem gange så stort som det tyske.

Derfor er en stærk position i Kina blevet vigtig for de store internationale bryggerier. Carlsberg vokser tilsyneladende mindst lige så hurtigt som sine internationale rivaler i Kina. AB Inbev, som er den største af de multinationale ølproducenter i Kina, har i første halvår meldt om en volumenvækst på 22 procent i årets første seks måneder, Heineken melder om en stærk tocifret procentvækst og Carlsberg om en vækst på 23 procent. Carlsberg vurderer at koncernen har øget sin markedsandel i landet.

De høje vækstprocenter skal naturligvis ses på baggrund af et marked, der sidste år blev slået tilbage af Covid-19, men omsætningen på 10,1 mia. kr. i Asien i første halvår ligger også over de 9,8 mia. kr., der sås i første halvår 2019, mens indtjeningen ligger væsentligt over.

Kampen i Kina føres især med premium- og specialøl, som kinesiske forbrugere bliver stadigt mere interesserede i. Carlsberg har særligt udbytte af sit WuSu-brand, som med udgangspunkt i det vestlige Kina trænger ind i storbyerne østpå.

Risici ved Kina-fokus
At Carlsberg bliver stadigt mere eksponeret mod Kina betyder, at hele koncernens vækst- og indtjeningsudsigter bliver bedre, i hvert fald så længe det kinesiske marked er så ekspansivt og lukrativt. Men når vægten lægges så stærkt på et enkelt marked, så kan et tilbageslag i Kina også slå hårdt igennem, hvad enten tilbageslaget er af økonomisk eller politisk karakter.

Carlsberg foretog i 2008 et stort opkøb, især for at få adgang til det russiske marked, der dengang også så ekspansivt og lukrativt ud. Så gik væksten i Rusland overraskende i stå, blandt andet på grund af regeringsindgreb mod alkoholisme, økonomien bremsede op, og det russiske marked blev aldrig, hvad Carlsberg havde håbet.

Historien gentager sig ikke nødvendigvis, og den kinesiske økonomi er mere bredt funderet, end den russiske var. Men den kinesiske regering viger ikke tilbage fra uventede indgreb mod erhvervslivet.

I Carlsbergs kinesiske udgangspunkt, provinsen Xinjiang, er der desuden stærk international kritik af den kinesiske regerings behandling af den oprindelige befolkning. Det indebærer også en vis politisk risiko for internationale virksomheder i området.