Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

De uafhængige M&A rådgivere bider sig fast

Morten W. Langer

onsdag 01. september 2021 kl. 15:00

Fra Clearwater, som har haft nogle rigtigt stærke år, siger John Jensen, at ”vi forventer et markant løft i 2021, både på antal transaktioner, omsætning og indtjening.”

Rådgiveren præsterede sidste år et bruttoresultat på 64 mio. kr. og et driftsoverskud på 39 mio. kr., baseret på 16 transaktioner. På hjemmesiden oplyses bl.a. om rådgiverolle i følgende transaktioner: IT Forums salg til Via Equity, Golfeksperten solgt til Roko, og IndustriUdviklings salg af Maki til Capidea.   

Fra Oaklins siger Daniel Sand, at ”der var nogle stille måneder i foråret 2020, hvor alle afventede, hvad der ville ske. Men derefter blev efterslæbet indhentet. Købere og sælgere kunne se, at der kom en tid efter corona, eller hvor man ville lære at leve med corona. Vi har haft stærk aktivitet på tværs af kundetyper. Flest salgsopgaver, men også nogle købsopgaver. I markedet er der rigelig likviditet, hvilket har understøttet det høje aktivitetsniveau.”

Han siger videre, at der er rekord-aktivitet i markedet for tiden, og at det ikke ser ud til at bremse op lige foreløbig. ”Vi forventer, at 2021 kan blive et nyt rekordår.”

Om stemningen i SMV-segmentet vurderer Daniel Sand, at de mindre og mellemstore virksomheder ikke synes at være pressede, med undtagelse af fysisk retail og rejsebranchen. ”Vi ser en stærk risikoappetit blandt både strategiske og finansielle købere, og mange virksomhedsejere ser det derfor som et optimalt tidspunkt at igangsætte et salg.”

Oaklins har rådgivet ved bl.a. følgende transaktioner: Køb af Rotecna for Skiold /Solix. Salg af OKNygaard til IdVerde. Salg af Oré til Geveko Markings. Og salg af KontrolFreek til SteelSeries.

Tofte & Co. er en corporate finance-boutique, der alene fokuserer på salg af tech virksomheder i størrelsesordenen 100-500 mio. kr. Rådgiveren har derudover hjulpet en række techvirksomheder med finansiering, herunder enkelte First North-noteringer. Thomas Tofte har bygget virksomheden op fra bunden i løbet af de seneste otte år.

”Vi laver udelukkende virksomhedshandler inden for tech-området. Da corona ramte, stoppede M&A-aktivitet for en kort stund, og H1 (især Q2) 2020 blev derfor ikke godt. Imidlertid er markedet kommet tilbage med ekstra styrke i H2 2020, hvilket er fortsat stærkt ind i 2021. Vi oplever i dag et endnu bedre tech-M&A-marked end før corona, fordi tech-virksomhedernes forretningsmodeller ofte er abonnementsbaserede og dermed har vist sig resistente gennem corona.”

”Den øgede aktivitet i H2 2020 er fortsat ind i 2021, og vi oplever i dag et endnu mere aktivt tech-M&A-marked end før corona. Dette opsving, forventer vi, vil forsætte i de næste tre-ni måneder, drevet af en meget stor konsolidering i mange brancher samt nye og store fonde hos de finansielle købere. Corona har været det vildeste tvungne digitaliseringsprojekt i verden, og denne omstilling vil fortsætte i fremtiden. Denne forøgede digitalisering bidrager til meget stærk performance hos f.eks. SaaS-selskaber, som er en af de tech-kategorier, vi arbejder mest med. Stærke nøgletal, både økonomiske, men også underliggende KPI’er, gør, at vi kan opnå attraktive værdisætninger hos købere,” siger Thomas Tofte.

”Vi har rigtigt mange salg af tech-virksomheder, særligt inden for SaaS-området, hvor vi i alene i Q1 2021 lavede fem signifikante transaktioner. Mange af vores transaktioner har været til større europæiske strategiske købere, meget ofte understøttet af kapitalfonde. Dette gør sig f.eks. gældende for webCRM, som blev solgt til belgiske Efficy, som er støttet af Fortino Capital, Umbraco til Monterro, og LuxPlus til danske CataCap. Det fungerer lidt ligesom boligmarkedet ved, at founders/ejerledere ser, at andre sælger deres virksomheder til gode priser, og så blive de inspireret til selv at undersøge mulighederne for et salg.”

Fra Atrium Partners siger Jan Davidsen, at rådgiveren havde god vækst i 2020, men efter at andet kvartal faldt ud af markedet på grund af COVID-19: ”I tredje og fjerde kvartal oplevede vi markant vækst. Drivkraften har været yderligere fokusering og internationalisering, men også højere aktiemarkeder driver markedet, og ikke mindst kapitalbasen hos både kapitalfonde og industrielle spillere har været stærke drivkræfter.”

”Aktuelt har vi en rigtigt god ordre pipeline. Vi har flere igangværende transaktioner end for et år siden, hvor der både er tale om frasalg på vegne af ejerledere og familieejede virksomheder, opkøb på vegne store industrielle deltagere, hvor der er tale om konsolidering/ekspansion, samt yderligere sammenlægninger i den finansielle sektor,” siger Jan Davidsen.

Atrium Partners rådgav bl.a ved købet af Glycom på vegne af børsnoterede hollandske DSM (5,7 mia.kr.), fusionen af Den Jyske Sparekasse og Vestjysk Bank (fusionsværdi 4,5 mia.kr.), salget af To-Increase på vegne af børsnoterede Columbus til hollandske Gilde Buy-out Fund (865 mio. kr.), salget af TF Technologies til franske Fayat Group og salget af Netop Solutions til engelske Investcorp / Impero.

Fra Nordic M&A siger Anders W. Eriknauer, at ”2020 var endnu et rekordår for os, men dog således at hele resultatet blev skabt i Q3 og Q4, idet M&A-markedet lukkede helt ned i Q1 og Q2, da COVID ramte.”

”Drivkræfterne er et meget lavt renteniveau, meget stor pengerighed – der er investeret utroligt mange penge i private equity, og de mangler attraktive investeringsmuligheder. Det driver efterspørgslen efter gode virksomheder op, og dermed også prisen – det tiltrækker ejerne af de gode virksomheder til at sætte deres virksomheder til salg. Man skal kun sælge en god virksomhed i gode tider. Dermed stiger M&A aktiviteten. Vi har særligt mærket det indenfor it/tech, healthcare og business services, herunder financial services, men det gælder stort set alle sektorer.”

Om andet halvår siger han: ”Det er et meget aktivt og meget attraktivt marked på et utroligt højt niveau, drevet af de nævnte faktorer. Vi ser dog også en tendens til, at investorerne strammer kravene til kvaliteten af de cases, de ønsker at investere i. Vækst er stadig en afgørende faktor for at kunne sælge på et meget højt niveau, men indtjening har fået en stigende betydning. Herunder fylder også compliance, CSR og due diligence meget, særligt på de transaktioner hvor der er et element af international produktion.”

Anders W. Eriknauer forventer næsten at fordoble antallet af gennemførte transaktioner fra 2020 til 2021, primært inden for it/tech, healthcare, business services og financial services.

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank