Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Mistanke om hemmelige pensionsaftaler op til ny lov, som lukker for SUL-underskud

Carsten Vitoft

mandag 06. september 2021 kl. 11:30

Flere firmapensioner flyttes for tiden væk fra de gode pensionsselskaber til de dårligere, når man måler på investeringsafkast og omkostninger. Årsagen kan være, at Finanstilsynet netop nu er i gang med at ændre loven for SUL-forsikringerne, og at nogle mæglere ser deres snit til at tjene kassen, før den nye lov træder i kraft. Fagredaktør Carsten Vitoft analyserer den spændte situation på pensionsmarkedet.

I starten af denne måned skiftede Danish Crown pensionsleverandør fra AP Pension til Danica. Det kan være svært at forstå, hvis man ser på de kolde fakta, da AP Pension slår Danica på både afkast og omkostninger.

I den kommende tid er øjnene på pensionsmarkedet også stift rettet mod en række andre store virksomheders valg af ny pensionsleverandør. Det drejer sig om virksomheder som Haldor Topsøe, Vestas, Bestseller og Krüger. Frygten er, at også de ser helt bort fra afkast, omkostninger og de største pensioner til medarbejderne.

Tilsynet tager affære
For øjeblikket handler alt på pensionsmarkedet om billige syge- og ulykkesforsikringer (SUL), selv om det udgør en ret lille del af en firmapension. Der er panik før lukketid, da Finanstilsynet absolut ikke er tilfreds med tingenes tilstand og ved årsskiftet vil lukke muligheden for at sælge forsikringer med underskud.

Det er altså sidste udkald for pensionsmæglerne, hvis de vil udnytte en unik mulighed for at øge indtjeningen her i efteråret. Mæglerne scorer selv 200 til 2500 pr. medarbejder ved leverandørskiftet. Noget tyder på, at eksempelvis landets største mægler, Willis Tower Watson, virkelig har grebet den mulighed.

Siemens Gamesa, Würth Denmark, Simcorp og helt for nylig Danish Crown er f.eks. flyttet til nye pensionsselskaber af Willis i løbet af det seneste år. Det kan undre, da flere af disse firmapensioner er skiftet væk fra pensionsselskaber, der på papiret gør det langt bedre end Danica.

Eksempelvis har både Velliv og AP Pension tabt kunder, selvom de ifølge uafhængige performanceanalyser af pensionsbranchen ligger med de allerbedste afkast i hele branchen over de seneste både tre og fem år. Danica ligger nummer fem over tre år og nummer ni over fem år, og det er på afkast målt efter omkostninger.

Det kan også undre, at Willis nu pludselig synes så godt om Danica. Hvis nogen over årene har skændtes om mæglernes uafhængighed eller mangel på samme, er det netop Danica og Willis.

Men op til den nye lovgivning er de pludselig blevet nærmeste venner, og en lang række mindre virksomheder har også skiftet til Danica på anbefaling fra Willis.

Men det er kunderne, der i sidste ende betaler regningen. Eller i hvert fald nogle af dem. For de store virksomheder får også deres billige forsikringer mange år ud i fremtiden, når de flytter over i eksempelvis Danica, så de har deres på det tørre. Og så er der kun resten af danskerne til at betale, og det er alle dem, der arbejder i en mindre virksomhed, som ikke får del i rabatterne fra Willis og Danica.

Alene på forsikringerne koster det en medarbejder i en mindre virksomhed en kvart mio. kr. mindre i pension i forhold til en medarbejder i en stor virksomhed, der tjener og sparer det samme op i pension.

Flere rabatter
Dertil kan man endda lægge, at disse store virksomheder også ofte får rabat på investeringsomkostningerne, og det lægger faktisk endnu en kvart mio. kr. oven på pensionsforskellen mellem at arbejde i små eller store virksomheder.

Beregningerne ovenfor er udarbejdet af en erfaren aktuar i pensionsbranchen, og de er baseret på standardtal med 50 pct. rabat på forsikringer og 30 pct. på investeringsomkostninger, som også er normen for de største virksomheder i Danmark. Det her koster altså kassen for de fleste danskere, vurderer eksperter, og de bakker op om, at Finanstilsynet nu reagerer.

Men man må også spørge, hvorfor Finanstilsynets nu ikke går hårdere til værks. Tilsynet lader festen fortsætte året ud, så pensionsmæglerne og virksomhederne lige kan udnytte situationen maksimalt. Mon ikke man følger situationen nøje hos konkurrencemyndighederne.

Hvis ikke tilsynet allerede nu sender en klar advarsel til selskaberne, kan 2021 ende med så store underskud på SUL, at det vil tage mange år, før Konkurrencestyrelsen kan gøre sig håb om at skabe en sundere og mere gennemsigtig konkurrence i sektoren.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank