Mistanke om hemmelige pensionsaftaler op til ny lov, som lukker for SUL-underskud

Flere firmapensioner flyttes for tiden væk fra de gode pensionsselskaber til de dårligere, når man måler på investeringsafkast og omkostninger. Årsagen kan være, at Finanstilsynet netop nu er i gang med at ændre loven for SUL-forsikringerne, og at nogle mæglere ser deres snit til at tjene kassen, før den nye lov træder i kraft. Fagredaktør Carsten Vitoft analyserer den spændte situation på pensionsmarkedet.

I starten af denne måned skiftede Danish Crown pensionsleverandør fra AP Pension til Danica. Det kan være svært at forstå, hvis man ser på de kolde fakta, da AP Pension slår Danica på både afkast og omkostninger.

I den kommende tid er øjnene på pensionsmarkedet også stift rettet mod en række andre store virksomheders valg af ny pensionsleverandør. Det drejer sig om virksomheder som Haldor Topsøe, Vestas, Bestseller og Krüger. Frygten er, at også de ser helt bort fra afkast, omkostninger og de største pensioner til medarbejderne.

Tilsynet tager affære
For øjeblikket handler alt på pensionsmarkedet om billige syge- og ulykkesforsikringer (SUL), selv om det udgør en ret lille del af en firmapension. Der er panik før lukketid, da Finanstilsynet absolut ikke er tilfreds med tingenes tilstand og ved årsskiftet vil lukke muligheden for at sælge forsikringer med underskud.

Det er altså sidste udkald for pensionsmæglerne, hvis de vil udnytte en unik mulighed for at øge indtjeningen her i efteråret. Mæglerne scorer selv 200 til 2500 pr. medarbejder ved leverandørskiftet. Noget tyder på, at eksempelvis landets største mægler, Willis Tower Watson, virkelig har grebet den mulighed.

Siemens Gamesa, Würth Denmark, Simcorp og helt for nylig Danish Crown er f.eks. flyttet til nye pensionsselskaber af Willis i løbet af det seneste år. Det kan undre, da flere af disse firmapensioner er skiftet væk fra pensionsselskaber, der på papiret gør det langt bedre end Danica.

Eksempelvis har både Velliv og AP Pension tabt kunder, selvom de ifølge uafhængige performanceanalyser af pensionsbranchen ligger med de allerbedste afkast i hele branchen over de seneste både tre og fem år. Danica ligger nummer fem over tre år og nummer ni over fem år, og det er på afkast målt efter omkostninger.

Det kan også undre, at Willis nu pludselig synes så godt om Danica. Hvis nogen over årene har skændtes om mæglernes uafhængighed eller mangel på samme, er det netop Danica og Willis.

Men op til den nye lovgivning er de pludselig blevet nærmeste venner, og en lang række mindre virksomheder har også skiftet til Danica på anbefaling fra Willis.

Men det er kunderne, der i sidste ende betaler regningen. Eller i hvert fald nogle af dem. For de store virksomheder får også deres billige forsikringer mange år ud i fremtiden, når de flytter over i eksempelvis Danica, så de har deres på det tørre. Og så er der kun resten af danskerne til at betale, og det er alle dem, der arbejder i en mindre virksomhed, som ikke får del i rabatterne fra Willis og Danica.

Alene på forsikringerne koster det en medarbejder i en mindre virksomhed en kvart mio. kr. mindre i pension i forhold til en medarbejder i en stor virksomhed, der tjener og sparer det samme op i pension.

Flere rabatter
Dertil kan man endda lægge, at disse store virksomheder også ofte får rabat på investeringsomkostningerne, og det lægger faktisk endnu en kvart mio. kr. oven på pensionsforskellen mellem at arbejde i små eller store virksomheder.

Beregningerne ovenfor er udarbejdet af en erfaren aktuar i pensionsbranchen, og de er baseret på standardtal med 50 pct. rabat på forsikringer og 30 pct. på investeringsomkostninger, som også er normen for de største virksomheder i Danmark. Det her koster altså kassen for de fleste danskere, vurderer eksperter, og de bakker op om, at Finanstilsynet nu reagerer.

Men man må også spørge, hvorfor Finanstilsynets nu ikke går hårdere til værks. Tilsynet lader festen fortsætte året ud, så pensionsmæglerne og virksomhederne lige kan udnytte situationen maksimalt. Mon ikke man følger situationen nøje hos konkurrencemyndighederne.

Hvis ikke tilsynet allerede nu sender en klar advarsel til selskaberne, kan 2021 ende med så store underskud på SUL, at det vil tage mange år, før Konkurrencestyrelsen kan gøre sig håb om at skabe en sundere og mere gennemsigtig konkurrence i sektoren.