Formue: Pensionssektorens skattekodeks strammes

Pensionsbranchens skattekodeks blev etableret for to år siden, men nu er tiden kommet til at stramme kravene til selskabernes skattepraksis, bl.a. om virksomhedernes skattebetalinger på tværs af landegrænser. Flere investorer bakker op om skærpede oplysningskrav. 

Pensionssektorens hidtil største samarbejde på skatteområdet går en usikker fremtid i møde, hvis ikke pensionsselskaberne kan blive enige om nogle stramninger af skattekodekset. Kodekset omfatter pensionsselskabernes håndtering af skattemæssige problemstillinger i deres investeringer i virksomheder.

Først og fremmest skal skattekodekset udvides til at gælde alle virksomheder, som partnerne bag kodekset investerer i – og ikke bare unoterede virksomheder, som det gælder i dag, og som typisk udgør en meget lille del af de store milliardformuer.

I dialog med MS
Skattekodekset bør også udvides til at omfatte, at de store investorer arbejder for en offentlig land for land-rapportering på skatteområdet, mener skattepolitisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch. Han vurderer, at stramningerne er nødvendige for at kunne håndhæve præmissen om, at de 17 institutionelle investorer bag skattekodekset ikke accepterer aggressiv skatteplanlægning.

”Jeg har været i dialog med flere af partnerne bag skattekodekset, og jeg synes, det sender et rigtigt godt signal. Men tiden er nu en anden, end dengang skattekodekset blev skrevet i sin første udgave. Siden har den danske regering eksempelvis bakket op om offentlig land for land-rapportering på skatteområdet. Det er nu på tide at få skrevet ind, at man meget klart støtter land for land-rapportering, og at skattekodekset fremover også gælder alle virksomheder og ikke bare de unoterede”, siger Lars Koch.

Mellemfolkeligt Samvirke er en politisk forening, der tilbyder medlemmerne en kamp i fællesskab ”imod systemer som, styret af rå markedskræfter, kvaser både den enkelte og hele folk.”

Lars Koch mener, at en af skattekodeksets svagheder er, at det ikke trækker en klar streg i sandet for, hvad man vil acceptere hos de virksomheder, man investerer i. Og det ses som en af grundene til, at de institutionelle investorer ikke har ekskluderet en eneste virksomhed på grund af aggressiv skatteplanlægning.

”Det er et åbenlyst næste skridt at lade kodekset omfatte de noterede aktier, og grunden til, at det ikke er taget tidligere, er selvfølgelig frygten for, at man så ikke kan investere i de enorme it- og techaktier i USA, der har en ofte meget aggressiv skatteplanlægning”, siger Lars Koch.

Men noget tyder faktisk på, at flere af de danske investorer bag skattekodekset har rykket sig det seneste år. Måske efter at EU dette forår også besluttede at lægge sin vægt bag land for land-rapportering på skatteområdet, som nogle mener vil være et kæmpe skridt på vejen for at bekæmpe både aggressiv skatteplanlægning, men også ulovlig transfer pricing på globalt plan.

Partnere er med på den
De fleste partnere bag kodekset oplyser til Økonomisk Ugebrev, at de i dag støtter land for land-rapportering.

”Ja, vi ser det som en stor fordel, at oplysninger om, hvad selskaber betaler i skat i forskellige lande, er tilgængelige for investorer. Det vil øge gennemsigtigheden og skabe et mere solidt fundament for at kunne vurdere skattebetalinger og for at have dialoger om emnet”, lyder det fra chef for ansvarlige investeringer Sandra Metoyer fra AP Pension. Hun tilføjer, at hun også gerne ser skattekodekset udvidet til at omfatte børsnoterede selskaber, som AP Pension i dag allerede har deres egen skattepolitik for.

En anden partner bag skattekodekset er Pensam, og herfra lød det i sommer i en kronik fra adm. direktør Torsten Fels:

”PenSam har sammen med blandt andre FOA, Oxfam Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke rettet henvendelse til Erhvervsminister Simon Kollerup med en klar opfordring til at stå vagt om regeringens ambitiøse forhandlingsposition i de igangværende EU-forhandlinger om en offentlig tilgængelig land for land-rapportering, som skal sikre fuld åbenhed om selskabers skattebetalinger.”

Andre partnere bag skattekodekset, som ATP, Velliv og Pensiondanmark, PPlus og Realdania oplyser til Økonomisk Ugebrev, at de støtter land for land-rapportering.