Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Formue: Pensionssektorens skattekodeks strammes

Frederik Lorenzen

fredag 10. september 2021 kl. 14:00

Pensionsbranchens skattekodeks blev etableret for to år siden, men nu er tiden kommet til at stramme kravene til selskabernes skattepraksis, bl.a. om virksomhedernes skattebetalinger på tværs af landegrænser. Flere investorer bakker op om skærpede oplysningskrav. 

Pensionssektorens hidtil største samarbejde på skatteområdet går en usikker fremtid i møde, hvis ikke pensionsselskaberne kan blive enige om nogle stramninger af skattekodekset. Kodekset omfatter pensionsselskabernes håndtering af skattemæssige problemstillinger i deres investeringer i virksomheder.

Først og fremmest skal skattekodekset udvides til at gælde alle virksomheder, som partnerne bag kodekset investerer i – og ikke bare unoterede virksomheder, som det gælder i dag, og som typisk udgør en meget lille del af de store milliardformuer.

I dialog med MS
Skattekodekset bør også udvides til at omfatte, at de store investorer arbejder for en offentlig land for land-rapportering på skatteområdet, mener skattepolitisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch. Han vurderer, at stramningerne er nødvendige for at kunne håndhæve præmissen om, at de 17 institutionelle investorer bag skattekodekset ikke accepterer aggressiv skatteplanlægning.

”Jeg har været i dialog med flere af partnerne bag skattekodekset, og jeg synes, det sender et rigtigt godt signal. Men tiden er nu en anden, end dengang skattekodekset blev skrevet i sin første udgave. Siden har den danske regering eksempelvis bakket op om offentlig land for land-rapportering på skatteområdet. Det er nu på tide at få skrevet ind, at man meget klart støtter land for land-rapportering, og at skattekodekset fremover også gælder alle virksomheder og ikke bare de unoterede”, siger Lars Koch.

Mellemfolkeligt Samvirke er en politisk forening, der tilbyder medlemmerne en kamp i fællesskab ”imod systemer som, styret af rå markedskræfter, kvaser både den enkelte og hele folk.”

Lars Koch mener, at en af skattekodeksets svagheder er, at det ikke trækker en klar streg i sandet for, hvad man vil acceptere hos de virksomheder, man investerer i. Og det ses som en af grundene til, at de institutionelle investorer ikke har ekskluderet en eneste virksomhed på grund af aggressiv skatteplanlægning.

”Det er et åbenlyst næste skridt at lade kodekset omfatte de noterede aktier, og grunden til, at det ikke er taget tidligere, er selvfølgelig frygten for, at man så ikke kan investere i de enorme it- og techaktier i USA, der har en ofte meget aggressiv skatteplanlægning”, siger Lars Koch.

Men noget tyder faktisk på, at flere af de danske investorer bag skattekodekset har rykket sig det seneste år. Måske efter at EU dette forår også besluttede at lægge sin vægt bag land for land-rapportering på skatteområdet, som nogle mener vil være et kæmpe skridt på vejen for at bekæmpe både aggressiv skatteplanlægning, men også ulovlig transfer pricing på globalt plan.

Partnere er med på den
De fleste partnere bag kodekset oplyser til Økonomisk Ugebrev, at de i dag støtter land for land-rapportering.

”Ja, vi ser det som en stor fordel, at oplysninger om, hvad selskaber betaler i skat i forskellige lande, er tilgængelige for investorer. Det vil øge gennemsigtigheden og skabe et mere solidt fundament for at kunne vurdere skattebetalinger og for at have dialoger om emnet”, lyder det fra chef for ansvarlige investeringer Sandra Metoyer fra AP Pension. Hun tilføjer, at hun også gerne ser skattekodekset udvidet til at omfatte børsnoterede selskaber, som AP Pension i dag allerede har deres egen skattepolitik for.

En anden partner bag skattekodekset er Pensam, og herfra lød det i sommer i en kronik fra adm. direktør Torsten Fels:

”PenSam har sammen med blandt andre FOA, Oxfam Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke rettet henvendelse til Erhvervsminister Simon Kollerup med en klar opfordring til at stå vagt om regeringens ambitiøse forhandlingsposition i de igangværende EU-forhandlinger om en offentlig tilgængelig land for land-rapportering, som skal sikre fuld åbenhed om selskabers skattebetalinger.”

Andre partnere bag skattekodekset, som ATP, Velliv og Pensiondanmark, PPlus og Realdania oplyser til Økonomisk Ugebrev, at de støtter land for land-rapportering.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank