Erik Rasmussen: Staten rykker ind i bestyrelseslokalet

Virksomhederne har overset, hvor dramatisk klimaforandringerne vil ændre deres vilkår. Stat og virksomheder skal blande “markedsøkonomisk blod” for at løse klimaforandringerne. Her er fem scenarier for den virkelighed, enhver virksomhed må forholde sig til fra nu og de kommende år, skriver stifter af tænketanken Sustania og tidligere chefredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen

 Den 9. august 2021 udkom den måske vigtigste rapport for erhvervslivet nogensinde – men åbenbart også den mest oversete. Det drejer sig om FNs nye klimaanalyse udarbejdet af organisationen IPCC af verdens førende klimaforskere.

Den er vigtig, fordi den dokumenterer, hvorfor alle betingelser og forudsætninger for at drive virksomheder ændres markant de nærmeste år, og fordi det er den hidtil mest omfattende og bedst dokumenterede kortlægning af klimakrisen. Dermed bekræfter rapporten, at de vigtigste erhvervsnyheder ikke handler om erhvervslivet, men hvad der har størst betydning for erhvervslivet.

Den forskel er åbenbart ikke erkendt i store dele af erhvervslivet. Bortset fra store overskrifter og bekymrede udtalelser de første dage efter 9.august ofres den ikke mange spalter i erhvervsmedierne og er generelt gledet ud af offentlighedens radarfelt. Det er måske en medvirkende forklaring på, hvorfor klimaforandringerne fortsat accelererer. Vi har undervurderet og ikke forstået den kraft og den hast, klimakrisen vil ændre vores tilværelse med – også virksomhedernes.

Det bør være pligtlæsning for enhver bestyrelse og direktion at nærlæse IPCC-rapporten og præcist analysere, hvilke konsekvenser det vil få virksomheden og hvilke strategiske initiativer, der er nødvendige. Forenklet udtrykt fastslår rapporten, at vi antageligt har tabt klimakampen og er på vej mod globale temperaturstigninger på 3 grader eller derover – og at vores livsbetingelser, allerede inden for de kommende årtier, vil forandres fundamentalt. Det giver rapporten også veldokumenterede eksempler på – alle eksempler der direkte som indirekte vil påvirke enhver virksomheds eksistensmuligheder. Sommerens lange række af voldsomme klimarekorder fortæller, hvor hurtigt og hvor drastisk klimaet påvirker vores hverdag og økonomi.

I det lys er det både tankevækkende og bekymrende, at Dansk Industris årlige topmøde den 28. september totalt overser klimakrisen. Topmødets tema – “Mulighedernes Land” –  er fint og positivt, bortset fra, at mulighederne er revet ud af den sammenhæng og de udfordringer, mulighederne skal vurderes i. Tænk hvis DI med afsæt i den dystre klimarapport havde fokuseret på, hvordan Danmark som nation og danske virksomheder i særdeleshed kunne forholde sig til de radikalt ændrede vilkår og udvikle løsninger, andre kunne lande kunne lære af. Men samme holdning dominerede det meget omtalte topmøde som Mette Frederiksen havde indbudt til i Fredericia den 24. august. Her blev klimaforandringerne reduceret til et arbejdsmarkedsproblem og et spørgsmål om at skaffe nok faglært arbejdskraft.

Flere eksempler kunne nævnes, men de rejser alle spørgsmålet, om vi som samfund og erhvervsliv forstår omfanget og alvoren i de vilkår, som bl.a. klimarapporten så præcist beskriver. Men ligesom en række alvorlige konsekvenser er uundgåelige – hvor tipping points er passeret – gælder det samme for erhvervslivets vilkår. Nyheden om virksomhedernes fremtid er sket, blot ikke opdaget eller bredt erkendt. Efterfølgende en kort præsentation af fem scenarier, der kan forudses af dominere morgendagens erhvervsvilkår.

1. Globale kriseløsninger bliver fremtidens største markeder

Kampen mod Covid-19 blev symptomatisk for fremtidens kriseløsninger: At alle instanser i samfundet indgår i tætte grænseoverskridende partnerskaber for at løse en accelererende og kompleks udfordring. I dette tilfælde en pandemi. Men en gennemgang af IPCC-rapporten er et katalog over, i hvilket omfang globale kriseløsninger efter Covid-19 modellen bliver hverdag og mainstream. Et par eksempler: Accelerationen i antallet og omfanget vejrkatastrofer og risikoen for havvandsstigninger på to meter indenfor få årtier  kræver i sig selv hurtige og omfattende ændringer af vores infrastrukturer og sikring af byerne, hvoraf nogle af de største ligger i truede kystnære områder. Læg dertil konsekvenserne af voldsomme hedebølger og udbredt tørke, mangel på fødevarer m.v. og udfordringen med at motivere mennesker til drastiske og hurtige adfærdsændringer. Konklusionen er entydig: Vi står overfor drastisk ændret livsbetingelser. Under ét betyder det, at kriseløsninger kan forudses at blive de kommende årtiers største og hurtigst voksende markeder.

2. Staten definerer vilkårene for en ny markedsøkonomi

Den kendsgerning at løsningen af store samfundsudfordringer skaber de største markeder indebærer at samfundet – det vil sige staterne – i stigende grad vil definere vilkår og rammer for, hvordan de skal løses. Der er ingen tvivl om, at de globale kriser placerer staterne i en langt stærkere rolle, medens virksomhederne i samme takt  bliver staternes “agenter”, forstået således, at virksomhederne skal løse en række af de udfordringer, der hidtil har ligget i offentligt regie. Det betyder, at gældende markedsøkonomiske paradigmer skal nytænkes – og at staten i den forbindelse bliver det usynlige men indflydelsesrige medlem af bestyrelserne.

3. Nye partnerskaber udvisker grænsen mellem private og offentlige sektorer

Kompleksiteten i fremtidens kriser forudsætter systemiske løsninger. Det vil sige tætte forpligtende alliancer mellem alle samfundets sektorer. Begrebet offentlige og private partnerskaber vil blive erstattet af systemiske partnerskaber, der nedbryder grænserne mellem det offentlige og det private, udfordrer de traditionelle sektorer og skaber fælles spilleregler. Kravet om løsninger bestemmer hvilke relationer, der skal etableres på hvilke vilkår. Her vil staterne med henvisning til almenvellet skabe rammerne og sætte  betingelserne.

 4. Bæredygtighed bliver et eksistensvilkår

Begrebet bæredygtighed tager springet fra en blød præmis til et eksistensvilkår, virksomhederne måles på, og som bestemmer deres værdiansættelse. Den udvikling er på vej, men vil accelerere kraftigt de kommende år. Det indebærer bl.a. at virksomhederne meget detaljeret og præcist skal dokumentere bæredygtigheden i alle forsynings- og underleverandørled. Dermed bevæger vi os ind i, hvad der kan beskrives som the true cost economy. Det vil sige, at virksomheden skal dokumentere, at den har styr på eksternaliteterne og ikke belaster klima og miljø med sin produktion.

 5. Virksomhederne skal redefinere deres formål

Èt er at virksomheden skal tjene penge. Èt andet hvordan – og til hvem. Det handler med andre ord ikke kun om at være bedst i verden, men for verden. Derfor bliver det enhver bestyrelses opgave at redefinere virksomhedens mission og overordnede formål i lyset af de udfordringer og forventninger, der vil sætte dagsordenen de kommende år. Bundlinjen skal ikke kun afspejle ejernes gevinster, men også samfundets. Den beskrivelse vil både afgøre investorernes interesse og muligheden for at tiltrække nye talenter.

Dette er blot overskrifter og udpluk af af de vilkår, klimaforandringerne og afledte kriser skaber for de nærmeste år. Udviklingen kan sammenfattes i, hvad der kan betegnes som “The Corporate Revolution”. Den rammer både hurtigt, bredt og dybt og er ikke kun en økonomisk og teknologisk udfordring, men efterspørger et nyt mindset. Hvad det betyder for danske virksomheder og hvilke beslutninger, bestyrelserne skal træffe for at blive en del af revolutionen, bliver temaet for den næste artikel.