Veloxis Pharmaceuticals har i denne uge præsenteret de fulde data fra ASTCOFF-forsøget, et farmakokinetisk head-to-head studie, der vurderede optagelsesforskelle mellem tre tacrolimus-baserede lægemidler – Envarsus, Prograf og Advagraf – til kronisk anvendelse i anvendelse organtransplanterede patienter.
Forsøgsresultater viste at Veloxis’ eget medikament Envarsus (én-gang-dagligt) var overlegent i forhold til både Prograf (to-gange-dagligt) og Advagraf (én-gang-dagligt), dokumenteret ved statistisk signifikant højere biotilgængelighed samt en fladere og mere jævn optagelsesprofil over døgnets 24 timer.
I praksis betyder resultaterne, at Envarsus dosisniveauet kan reduceres med 30 % i forhold til Prograf og med 36 % i forhold til Advagraf. Dette er vigtigt, da den organtransplanterede patient så udsættes for lavere niveauer af tacrolimus, som er immunundertrykkende og derfor potentielt kan udløse alvorlige langtidsbivirkninger herunder udvikling af særlige kræftsygdomme.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 31.