Danskerne vil have grønne fonde, men investerer i blinde

Investorerne flokkes om de grønne og bæredygtige investeringsfonde både i Danmark og Europa. Men de investerer i virkeligheden i blinde. Det er nemlig uklart, hvad fondene skal indeholde i forhold til EU’s nye bæredygtigheds-kategorisering. Henrik Frydenborg Hansen fra analysefirmaet Indeksinvest gennemgår sagen.

Investorerne sender milliarder i retning af de nye grønne fonde, men i realiteten gør de det i blinde. Alene i Danmark er knap 30 pct. af årets nettotilgang til danske detailfonde gået til fonde, der er betegnet som enten ”bæredygtige” eller ”grønne” i fondsnavnet. Det svarer til nyinvesteringer for 13 mia. kr., viser tal fra Finans Danmark.

Men der er stor usikkerhed om, hvornår en fond kan kaldes grøn eller bæredygtig. Kapitalforvaltere har siden 10. marts klassificeret investeringsfondene efter bæredygtighed, baseret på en ny EU-kategorisering, som er en del af SFRD, en forkortelse for Sustainable Finance Disclosure Regulation, eller blot ”Disclosure-forordningen”.

Lyst- eller mørkegrønt

Fondene opdeles i tre kategorier, som i markedet populært kaldes ”ikke-grønne” (art. 6), ”lysegrønne” (art. 8), eller ”mørkegrønne” investeringsfonde (art. 9). De lysegrønne (eller delvist bæredygtige) fonde fremmer miljømæssige- og sociale karakteristika og god ledelsespraksis (ESG-kriterier). De mørkegrønne art. 9-fonde er de mest bæredygtige og skal have specifikke mål for bæredygtighed.

Usikkerheden opstår, fordi EU har udskudt fristen for en detaljeret rapportering til 1. juli 2022, så investorerne først til næste sommer får klar og sammenlignelig information. Udskydelsen betyder, at standarderne for rapporteringen ikke er endeligt fastlagte endnu, og kapitalforvalterne skal også bruge tid til at indsamle data fra de børsnoterede selskaber til brug for rapporteringen.

Definitionen af de bæredygtige fonde er ikke entydigt klare. Der er tillige uklarhed om definitionen af kategorierne for fondene som enten ikke-grønne, lyse- eller mørkegrønne.

EU-kommissionen har i juli 2021 offentliggjort svar på flere fortolkningsmæssige spørgsmål til disclosure-forordningen. Men analytikere vurderer ifølge flere finansmedier, bl.a. Capitalmonitor og ETFstream, at svarene fra Kommissionen ikke giver endelig afklaring, og særligt definitionen af de lysegrønne art. 8-fonde vurderes af give rum for fortolkning og for mange forskellige ESG-strategier.

De upræcise retningslinjer øger risikoen for ”green-washing”, det vil sige, at der er mindre bæredygtighed i fondene, end investorerne forventer. Morningstar konkluderer i en ny analyse, at investeringsstrategierne i de nuværende lysegrønne fonde er meget forskellige. De går lige fra simple eksklusions- og ”best in class”-strategier til tematiske grønne impact-strategier, mens investeringsstrategierne i de mørkegrønne art. 9-fonde er mere homogene. Morningstar vurderer også, at fonde med meget ens strategier nogle gange er placeret i forskellige kategorier.

Reuters konkluderer i en ny analyse, at kapitalforvaltere ser forskelligt på mindstekravene til de lysegrønne fonde, eksempelvis hvor stor en del af porteføljen som skal have gode ESG-egenskaber.

Indtil videre er mange kapitalforvaltere tilbageholdende med at udbyde mørkegrønne art. 9-fonde. De venter, fordi de vil være sikre på at kunne opfylde de skrappere rapporteringskrav til disse fonde. En del bæredygtige fonde er derfor indtil videre kategoriseret som lysegrønne. Danske investeringsforeninger har indtil nu udbudt 15 mørkegrønne fonde. Disse fonde vil Økonomisk Ugebrev kigge nærmere på i kommende udgaver.

Fakta om Disclosure-forordningen

Forordningen omfatter alle investeringsfonde, pensionsprodukter og bankers investeringsprodukter for privatkunder og erhverv. Der er oplysningskrav på både virksomheds- og produktniveau samt i forhold til investerings- og rådgivningsprocesser, som implementeres med forskellige frister de kommende år.

Forordningen opstiller nærmere oplysningskrav til henholdsvis fuldt bæredygtige og delvist bæredygtige investeringsprodukter (såkaldte art. 9- og art. 8-produkter). Der er en tæt sammenhæng mellem disclosure-forordningen og taksonomi-forordningen for økonomisk bæredygtige aktiviteter. EU-kommissionen har udskudt de endelige regler, da den ønsker at samle de delegerede retsakter for disclosure-forordningen og taksonomi-forordningen i én samlet retsakt.