Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Eksperter: Vækstfonden bør selvevaluere sin berettigelse

Carsten Steno

tirsdag 14. september 2021 kl. 11:30

Bestyrelsen for det statsejede Vækstfonden bør løbende selvevaluere sin berettigelse, og hvor der er behov for at bistå med at skabe et selvbærende marked. Eksperter siger til Økonomisk Ugebrev, at Vækstfonden skal være opmærksom på, at den kun hjælper til der, ”hvor markedet tøver”.  Ny plan om fusion mellem Vækstfonden og Eksportkreditfonden trækker i den modsatte retning.

Vækstfonden har de seneste år i størrelse og bredde vokset sig til en mastodont. Med otte regionale kontorer, 323 mio. kr. i administrationsomkostninger og 247 fuldtidsansatte har den statslige fond udviklet sig til en betydelig finansiel aktør på det danske SMV-marked.

Politikerne har under coronakrisen af gode grunde tildelt Vækstfonden en stadigt større rolle som investor og långiver – der, hvor markedet tøver, som Vækstfonden selv plejer at udtrykke det. Yderligere ser det ud til, at Vækstfonden nu ifølge regeringens reformplaner skal indgå i en ny stor ”Statens Investeringsfond”, der også skal rumme Eksportkreditfonden med 186 medarbejdere.

Skal revurdere rollen
Men spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til at skrue ned for Vækstfondens aktiviteter, ikke mindst i lyset af de betydeligt mere velfungerende finansmarkeder. Flere aktører i branchen peger på behovet for, at Vækstfondens bestyrelse – eller politikerne – ser på Vækstfondens rolle og på, om aktiviteterne skal skrues ned nogle steder.

Gregers Kronborg, stifter af Roolbreaker Ventures og medlem af bestyrelsen i Aktive Ejere (tidligere DVCA), siger, at det er en vigtig, men svær opgave, hvis man beder Vækstfonden selv om at vurdere sine aktiviteter:

”Det er notorisk svært selv at trække sig ud af aktiviteter, som man allerede driver, og måske endda relativt succesfuldt. Vækstfondens opgave var at skabe et velfungerende venturekapitalmarked. Nu er VF stærkt involveret i at skabe et small cap-børsmarked. Den ledelsesmæssige og politiske udfordring er at vurdere, hvornår man er nået så langt i markedsmodningen, at man skal trække sig tilbage.  Det bør ske, når markedet har tilstrækkeligt mange deltagere,” siger Gregers Kronborg.

Han mener, at Vækstfondens bestyrelse bør være watchdog for denne opgave.

Formanden for de danske businessengle i organisationen DBA, Jesper Jarlbæk, er bekymret ved tanken om, at Vækstfonden nu skal fusioneres med Eksportkreditfonden og dermed bliver endnu større. ”Vækstfonden har at gøre med vækstvirksomheder. Eksportkreditfonden har betjent store virksomheder i 100 år. Det er svært at se den forretningsmæssige synergi i denne fusion.”

Jarlbæk peger på, at Vækstfonden, selvom den gør det godt, er blevet væsentligt større, og at der indimellem er en tendens til silotænkning i de enkelte afdelinger.

”Vi har brug for et ONE Vækstfonden, ikke mange,” mener Jarlbæk, der tilføjer, at regeringens planer om at hæve kapitalbeskatningen fra 42 til 45 pct. er ulogisk, når man samtidig siger, man vil styrke vækstlaget i dansk erhvervsliv. ”Man tager flere penge fra vækstvirksomhedernes investorer og kanaliserer nogle af dem tilbage via Vækstfonden. Men det er ikke det, vi brug for,” siger han.

Et stort maskineri
Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv, er generelt tilfreds med Vækstfondens indsats, som hun mener er nødvendig, så længe Danmark ikke har en flad kapitalafkastskat på 30 pct.

Men hun er enig i, at Vækstfonden er blevet ”et meget stort maskineri” på godt og ondt. På godt, fordi det er en fordel for iværksættere at kunne gå til en fond med mange produkter og kompetencer. På ondt, fordi iværksættere, der ikke får godkendt ansøgninger til lån eller investeringer fra Vækstfonden, ofte har svært ved at finde penge andre steder fra. På den måde får fonden stor indflydelse på, hvilke vækstvirksomheder, der skal overleve.

Jasmina Pless peger samtidig på, at politikerne, i højere grad bør være opmærksomme på, om pengene investeres rigtigt. I den forbindelse henviser hun til, at risikovillige investeringer i de tidlige faser kræver højere tabsrammer og ikke blot øget kapital på markedsmæssige investeringsvilkår. I dag er det stort set kun Vækstkautioner og Matchfinansiering, som har tabsrammer tilknyttet, og de er prioriteret for lavt.

Siden 2018 har Vækstfonden desuden skullet udbetale udbytte til staten. Det har den uheldige sideeffekt, at Vækstfonden på nogle områder kommer til at konkurrere med private investorer.             

Carsten Steno

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank