Kort rente: Der er udbredt enighed blandt de finansielle aktører om, at en dansk renteændring nærmer sig med hastige skridt. Den rente alle taler om er indskudsbevisrenten, der tilbage i begyndelsen af året blev sænket for at mindske presset opad på kronen. Denne rente har siden da været negativ med 0,75 procent. Det er samme niveau som Schweiz i øvrigt har holdt, siden deres valuta blev sluppet fri. Men siden foråret har den ekstremt lave danske indskudsbevisrente ført til, at valutareserverne, måned for måned, er blevet drænet. Det har foreløbig utvivlsomt passet Nationalbanken godt. Men nu nær- mer vi os et niveau for valutareserver, hvor Nationalbanken formentlig ikke ønsker yderligere dræn. I august var drænet på 47 mia. kr. ned til en reserve på 536 mia. kr.
Cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken forventer, at tallene for september vil vise et yderligere dræn på 30-40 mia. kr. Dermed vil komme ganske tæt på en reserve på 500 mia. kr. ”Det vil give Nationalbanken ammunition til en normalisering af renten på indskudsbeviser. For indeværende regner vi med at Nationalbanken vil påbegynde denne normalisering inden årets udgang,” skriver Jes Asmussen i en kommentar. Han peger på, at markedet allerede er begyndt at indregne kommende renteændringer fra Nationalbanken. Det kan man se ved at betragte tremåneders CIBOR. Denne rente har i adskillige måneder ligget og svinget omkring -0,20 efter et kortvarigt voldsomt dyk, dengang kronekrisen var på sit højeste. Men de seneste knap to måneder er CIBOR stille og roligt trukket opad, og kom for få dage side i positivt terræn og ligger helt aktuelt på 0.
Dermed har markedet i stigende grad indstillet sig på, at indskudsbevisrenten skal begynde at stige. Men der er stor usikkerhed om, hvor langt ned Nationalbanken vil have valutareserverne. Hen gennem det meste af 2014 og frem til de store bevægelser i begyndelsen af i år lå valutareserven i niveauet 440-450 mia. kr. Men går vi lidt længere tilbage i tid til det meste af 2013, så lå reserverne nærmere på 480-490 mia. kr. Så timingen for en renteforhøjelse afhænger i høj grad af, hvor langt ned reserverne skal, og derefter også af, hvordan markedet reagerer. Derfor kan første renteændring godt komme allerede efter de næste valutatal.
