Medieanmeldelse: Når de vigtigste historier gemmes inde i avisen

Hvis nogle skulle være i tvivl om værdien af journalister eller journalistik, så læs lige lidt med her.
I den forgangne uge sendte Anklagemyndigheden en pressemeddelelse ud. Den slags gør man kun, når man har noget nyt at fortælle. Og nyheder fra Anklagemyndigheden og især SØIK er altid interessante.
Den her var dog lidt underlig, idet den omtalte loftet over brugen af kontanter, der nu er sat ned til 20.000 kr. Og det er ingen nyhed. Det har været kendt siden årets begyndelse, og som Anklagemyndigheden selv skriver, så trådte det nye lavere loft i kraft 1. juli som et nyt våben i kampen mod hvidvask.
Altså en tudsegammel nyhed.
Men så er det godt,vi har Jyllands-Posten, der kunne tilføje den ægte nyhed om, at op imod 30 personer ”allerede var gået i fælden”. Og hvor havde JP så den historie fra?
Jo, de havde såmænd gjort sig den ulejlighed at læse hele Anklagemyndighedens pressemeddelelse, også de sidste afsnit, hvor de færreste orker at læse ned. Der havde Anklagemyndigheden valgt at gemme den vigtigste og nyeste oplysning. Det må være en tilbage-på-skolebænken for Anklagemyndigheden.
På avisredaktionerne er hver dag en daglig kamp og diskussion om, hvem og hvad der skal på forsiden af avisen og dermed signalere avisens bud på dagens vigtigste historie.
Og her kan vi også finde eksempler på, at nogle burde en tur tilbage på skolebænken.
Børsen havde således en forsidehistorie om det uddøde minkavler-erhverv i Danmark. Og en klynken over en uvis fremtid.
Inde i avisen var til gengæld historien om virksomheder, der rykker produktionen hjem til Europa. I takt med, at virksomheder som Mærsk opjusterer for tredje gang i år og selv kan skrive prisen på regningerne for fragt mellem verdensdelene på grund af coronaen, så overvejer flere virksomheder den sikre løsning at gøre sig uafhængig af produktion i fjerntliggende lande, hvor skibstransport er nødvendigt.
Det er en vigtig historie, også på Esplanaden, hvor den uden tvivl er delt i hele huset.
Og endnu en tankevækkende disposition fra Børsens side. Børsen mener, at endnu en historie om Pandoras vækstplaner er dagens vigtigste og bør præge hele forsiden. De historier har der gennem tiderne været mange af, og de glæder vel især aktionærerne. Og næppe så mange andre.
Men inde i samme avis finder vi så historien om, hvilke danske virksomheder unge helst vil arbejde for. Og den historie burde nok i stedet have prydet forsiden, da den er så meget vigtigere og perspektivrig.
Lego, Novo Nordisk og Google topper listen, og kigger man ned igennem top-ti, er det slående, at vi skal ned på 8. pladsen for at finde Nordisk Film og en virksomhed, hvor de kreative talenter kan få lov til at boltre sig. Selv en så retlinet virksomhed som Deloitte har formået at knibe sig ind på 10. pladsen. Og hvorfor så det?
Jo, fordi de unge er begyndt at bekymre sig om en virksomheds omdømme. Og det er vigtigt at arbejde et sted, som andre også synes bidrager med noget vigtigt, som en af deltagerne i undersøgelsen siger. En vigtig historie, men for Børsen ikke vigtig nok til at slå en historie om en enkelt virksomheds vækstplaner af forsiden.
Jyllands-Posten kan i denne konkurrence også godt være med. Først og fremmest skal de have tak for historien om jobskabelsen i forbindelse med Apples datacenter i Viborg, der skuffer fælt. Den historie havde også fortjent en mere fremtrædende placering.
Euforien var tårnhøj, da kommunernes kamp om at tiltrække datacenteret var overstået og Viborg havde vundet. De lå tæt på motorvejen for grøn strøm. Mindst 10.000 nye arbejdspladser vil det kaste af sig, jublede den daværende borgmester.
Nu er der en ny borgmester, den tidligere så succesrige landsholdstræner i håndbold Ulrik Wilbek, og nu er der nye tal. Måske ender centret med at skabe 1.000 arbejdspladser forlyder det. Altså kun en tiendedel af det oprindelige håb.
Det var der faktisk også ganske mange, der påpegede allerede dengang, men man skal jo være varsom med at tage glæderne fra folk på forhånd.
Til gengæld er noget andet så steget, nemlig centrets forbrug af grøn strøm. Energistyrelsen vurderer ifølge avisen, at strømforbruget frem mod 2030 vil stige med mere end 20 pct. i forhold til det først beregnede.
Der skal snart flere vindmøller til for at følge med det forbrug.
Henrik Denta