Kort rente: Når det gælder de kommende amerikanske renteforhøjelser, er der stigende forskel mellem det, der er indpriset i markedets forventninger på den ene side, og på den andens side de meldinger, der kommer fra centralbanken. Ifølge cheføkonom Jens Nyholm fra Spar Nord har markedet nu kun indregnet to rentestigninger fra Fed’s side fra nu af og til udgangen af 2016. Dermed forventer markedsdeltagerne kun, at den amerikanske centralbank har hævet renten til 0,50 procent om mere end et år. Det står over for de meldinger, der er kommet fra Fed i det såkaldte prikdiagram. Her har bevægelsen også været i retning af at forvente langsommere og mindre rentestigninger. Situationen er nu, at forventningen til renten ved udgangen af 2016 lyder på 1,49 procent. Men det står altså over for en markedsforventning på kun 0,50 procent, så enten skyder markedet meget markant for lavt, og vil senere blive nødt til at opjustere kraftigt, eller også tager økonomer og Fed fejl.
”Det, der stadig er lidt svært at forklare er, at selvom der siden 2009 og til nu er skabt 12 mio. jobs i USA, så ser vi meget lidt lønpres og meget svage prisstigninger. Det betyder, at Fed har tøvet med at hæve renten, og så har de efter seneste rentemøde også ændret lidt i, hvilke faktorer de ser på,” siger Jens Nyholm. Han fremhæver, at Fed hidtil har signaleret, at fastlæggelsen af pengepolitikken alene sker på baggrund af udviklingen i den amerikanske økonomi. Her trækker den seneste meget skuffende jobrapport i retning af senere renteforhøjelse.
Men efter det seneste rentemøde kom det frem, at man også havde inddraget udviklingen i den globale økonomi. Signalerne fra centralbankchef Janet Yellen har hidtil været, at hun forventer den første renteforhøjelse inden nytår, men det er der i markedet færre og færre, der tror på. Markedets forventninger er nu fifty–fifty til, om det bliver før nytår. ”Det, der i den kommende uge bliver særdeles interessant at se, er referatet fra seneste FOMC–møde. Her vil vi kunne se, i hvilket omfang udviklingen i den globale økonomi indgår. Hvor meget betyder f.eks. den krise, der er i emerging–market landene, og hvor meget vægt lægger man på de problemer der er for råvarelandene, som jo lider voldsomt under de store prisfald,” siger Jens Nyholm.
