Finansvirksomheder må selv håndtere interne interessekonflikter

Finanstilsynet har stort set overladt alt arbejdet med at tjekke ledelsernes interessekonflikter i form af private investeringer og aktiespekulation til selskabets bestyrelse og revisorer. Finanstilsynet har ikke udstedt ét eneste påbud. Professor Carsten Tanggaard ønsker mere klare regler, og han mener, revisorerne og virksomhedernes bestyrelser tager for let på opgaven. Fagredaktør Carsten Vitoft fortsætter artikelserien om finansbossernes interessekonflikter.

Mens Finanstilsynets påbud nærmest regner ned over de finansielle virksomheder i disse år, har tilsynet ikke givet et eneste påbud, når det kommer til interessekonflikter i forhold til topledelsernes egne private investeringer.

Det fremgår af svar på en række spørgsmål, som Økonomisk Ugebrev har stillet til Finanstilsynet om kontrollen med interessekonflikter, der opstår når ledende medarbejdere både investerer på vegne af selskabet og samtidig som privatperson køber og sælger de samme aktier.

”Finanstilsynet har i nyere tid ikke umiddelbart eksempler på, hvor de omtalte paragraffer har været brugt på den måde, som du spørger til. Omkring revisionen er det kun sket ganske få gange, at vi støder på anmærkninger, og så er det typisk den interne kontrol, der ikke har været udført tilstrækkeligt. Ikke noget, der har givet anledning til påbud,” lyder det fra Finanstilsynet.

I revisorkredse oplever man dette i praksis, og her læses Finanstilsynets svar derhen, at tilsynet ikke selv tjekker konkrete forhold på området.

Bestyrelsens ansvar
Denne praksis møder kritik:
”Det er sådan set rigtigt, at kontrollen med disse interessekonflikter bør ske i virksomhedens bestyrelse, da Finanstilsynet selvfølgelig ikke skal drive finansiel virksomhed. Men med alle de eksempler, vi nu har set, så mener jeg, at bestyrelserne tager alt for let på dette ansvar. Det kan man råde bod på ved at stramme op på reglerne,” siger professor Carsten Tanggaard til Økonomisk Ugebrev.

Få klare svar
”Overordnet så er der i den finansielle lovgivning en række regler, som alle har til formål at sikre, at interessekonflikter ikke står i vejen for forskellige forhold, hvilket på forsikringsområdet f.eks. er forsikringstagerbeskyttelse. Reglerne dækker bl.a. over regler for ledelseshverv, intern viden, forbud mod spekulation og håndtering af interessekonflikter generelt set. Der er derfor en række krav, som skal understøtte, at der er procedurer, som kan sikre, at der ikke opstår interessekonflikter eller at sådanne håndteres,” lyder det videre fra tilsynet.

Tilsynet har altså mere fokus på procedurer end på at tjekke de konkrete sager. Men som Økonomisk Ugebrevs artikelserie har dokumenteret, er der stribevis af potentielle interessekonflikter, men også forskel i praksis fra sektor til sektor.

Tre af Danmarks største kapitalforvaltere har hver deres procedurer og regler. I BLS må man slet ikke eje aktier privat andet end investeringsandele. I Maj Invest må man privat eje noterede og unoterede aktier, men der er streng informationspligt om det. I Fundamental Invest må man eje de samme aktier privat, som fonden har, og som man får betaling for at rådgive private danskere uvildigt omkring.
Tilsynet tjekker ikke konkret på disse forhold og giver heller ikke påtaler. Men samtidig får området ikke stor opmærksomhed i bestyrelseslokalerne. Tilsynet siger lige ud, at det er bestyrelsernes opgave.

”Som udgangspunkt er det op til virksomheden at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter, og at kravene overholdes i relation til deres medarbejdere i de øvre ledelseslag. Det har Finanstilsynet fokus på i vores tilsyn, fx ved ordinære inspektioner, hvor vi blandt andet ser på ledelsessystemet og generel governance. Men det kan også være tilsyn i andre sammenhænge, f.eks. hvis der dukker sager op pga. handler eller via whistleblowerhenvendelser. Udover det, så er det her også forhold, som kan undersøges og inddrages af revisionen,” lyder det fra tilsynet.

Så revisionen skal altså fange overtrædelser af loven, mens Finanstilsynet kun tjekker konkrete forhold, hvis nogle sladrer.
Hvis bestyrelserne selv kan komme i tvivl, er det til at forstå. For når man spørger, om ledende medarbejdere i finansielle virksomheder overhovedet skal oplyse deres bestyrelse og søge tilladelse hos den for at investere privat, lyder det:
”Der skal være tale om erhvervsvirksomhed f.eks. ejendomsinvestering og indebære en vis form for egentlig drift. Privat investeringsvirksomhed er et vidt begreb” slutter tilsynet.