Et rundspørge foretaget blandt medlemmer af Økonomisk Ugebrevs CFO-panel viser, at danske finansdirektører stadig har stor fokus på udvikling af Business Partner rollen. Mere end hver anden finansdirektør svarer, at business partner og BI projekter indenfor de næste 12 måneder skal udvikles med henblik på at forbedre økonomifunktionens muligheder for at understøtte forretningen med analyser og forretningssupport.
Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet hvordan flere af Danmarks største virksomheder er i gang med at transformere virksomhedens økonomifunktion mod en decideret business partner rolle. Hos fx Novozymes og Scandlines har ledelsen etableret helt nye finansfunktioner, der skal varetage de værdiskabende ydelser og servicere organisationen med professionel forretningssparring.
Økonomisk Ugebrev har også peget på, at mange virksomheder stadig står med udfordringer og en tidligere undersøgelse viste at mere end 75 procent af de adspurgte har en plan for business partnering. Men hver tredje af disse har hverken beskrevet business partner rollen eller identificeret konkrete effektiviserings – eller kvalitetsmål for business partner rollen.
Om Økonomisk Ugebrevs CFO-Panel
Vores journalistik udvikles bl.a. af de økonomiansvarlige, der deler deres viden med os. Vores CFO-panel hjælper os med at fremme CFO-dagsordenen i erhvervslivet generelt og i særdeleshed i de virksomheder som abonnerer på vores ugebreve.
Som CFO-paneldeltager modtager du to gange om året vores CFO-kompendium, der opsummerer CFO-tendenser for de sidste tre måneder. Desuden sørger vi for at du modtager resultater og konklusioner fra CFO-paneldeltagernes svar.
Tilmeld dig her: http://ugebrev.dk/cfo-panel/