Myndighedsopgør med greenwashing i investeringsfonde

Efter lanceringen af mange nye grønne fonde har flere finanstilsyn i Europa set tegn på ”greenwashing”. De hollandske og engelske finanstilsyn vil have mere klar investorinformation fra investeringsfondene. Det tyske finanstilsyn er gået et skridt videre og indfører mindstekrav, som er endnu strammere end EU-kravene. Det lægger et pres på det danske finanstilsyn for et lignende initiativ, skriver Henrik Frydenborg Hansen fra indeksinvest.dk.

Flere europæiske finanstilsyn har nu reageret på den stigende risiko for greenwashing i de nye lyse- og mørkegrønne fonde. Den endelige definition af EU´s bæredygtige kategorisering er udskudt til juli 2022, og indtil da anses risikoen for greenwashing for særligt stor. Det har flere finanstilsyn i Europa nu reageret på.

Det tyske finanstilsyn, BaFin, er sammen med amerikanske SEC ved at undersøge konkrete anklager om greenwashing hos den store tyske kapitalforvalter DWS. Anklagerne kommer fra en nu fyret ”Head of Sustainability” i DWS, som hævder, at DWS i årsrapporten for 2020 har overdrevet andelen i investeringsfondene, som inddrager ESG-kriterier i investeringsprocessen. DWS har afvist alle anklagerne, men investorerne ser med stor alvor på sagen, og aktierne i DWS faldt hele 14 pct., efter at nyheden slap ud.

Tyske mindstekrav
BaFin går endnu videre og indfører nu mindstekrav til fonde, som markedsføres med ESG, miljø eller bæredygtighed. Disse fonde skal fremover enten følge bæredygtige indeks, have en best in classs-strategi eller have mindst 75 pct. af porteføljen i aktiver, som er klassificeret som bæredygtige i henhold til EU’s disclosure- og taxonomy-forordninger.

Her er der i dag ingen specifikke mindstekrav til bæredygtige andele i porteføljen, så Tyskland strammer kravene i forhold til de øvrige EU-lande. De tyske kapitalforvaltere er ikke begejstrede og ser en risiko for, at flere nye grønne investeringsfonde vil blive registreret i Luxembourg for at undgå de skrappere tyske krav.

Det betyder også, at eksempelvis nogle af de danske art. 8-fonde, såkaldte lysegrønne fonde, lovligt vil kunne markedsføres som bæredygtige i Danmark, mens en tysk fond med samme investeringsstrategi ikke vil kunne markedsføres som bæredygtig.

Tiltagene fra flere finanstilsyn kommer samtidig med, at flere analyserapporter sår tvivl om bæredygtigheden i mange europæiske investeringsfonde. Morningstar har i en rapport i juli vist, at mange lyse- og mørkegrønne fonde har relativt høje investeringer i selskaber med aktiviteter i fossil energi.

Det hollandske finanstilsyn (Autoriteit Financiële Markten, AFM) har i juni offentliggjort et positionsnotat med tilsynets strategi for tilsyn med det bæredygtige område. Som en del af strategien har AFM undersøgt prospekterne i 540 ”bæredygtige” fonde og har fundet flere vage beskrivelser af bæredygtige risici og deres potentielle indflydelse på afkastet.

AFM har ligeledes fundet eksempler på upræcise beskrivelser af de bæredygtige strategier og anvendte ESG-kriterier. Overordnet vurderer AFM, at bæredygtighed fortolkes bredt, og at der er ”room for improvement”, og AFM udelukker ifølge netherlandsnewsline.com ikke advarsler og bøder i fremtiden.

Upræcise beskrivelser
Det engelske finanstilsyn (FCA) har i juli udsendt en vejledning om bæredygtige principper for fonde, som markedsføres som bæredygtige eller med ESG-principper. Det sker efter, at FCA ligesom de hollandske kolleger har konstateret mange upræcise beskrivelser. FCA forventer f.eks. også, at fonde, som har en politik om at bidrage aktivt til net-zero CO2-udvikling, også investerer i selskaber, som teknologisk kan bidrage hertil, og ikke kun i selskaber med aktuel lav CO2-udvikling. Den engelske vejledning indeholder retningslinjer for både produktindhold, information til investorerne samt kapitalforvalternes anvendelse af ressourcer.

InfluenceMap har også i august vist, at porteføljerne i mange bæredygtige investeringsfonde, herunder flere danske, ikke er Paris-aligned. Selv blandt de 130 fonde, som markedsføres med klimavenlige investeringsstrategier, har 55 pct. en negativ ”Paris alignment score”. InfluenceMap finder også selskaber med sort energi i de klimavenlige fonde, bl.a. TotalEnergies, Enbridge, Chevron og ExxonMobil. 

Analysen viser også, at en stor del af indeksfondene, som følger klima- og ESG-indeks, stort set ikke er mere ”Paris-aligned” end fonde baseret på gængse markedsindeks.