Medieanmeldelse: Når medierne lader sig lokke

Medierne lever af nyheder. En nyhed er som bekendt noget, de færreste har hørt om før. At naboen endnu ikke har hørt, at der har gået folk rundt på månen, gør det ikke til en nyhed.

Mange virksomheder udsender derfor også gerne pressemeddelelser, når de mener, at de har noget nyt at berette, som mange mennesker vil finde interessant. Mediernes skraldespande bugner af disse pressemeddelelser. Enten er nyheden for smal, timingen er forkert, eller der er ikke plads i den benhårde konkurrence om avisens sparsomme spalter.

Intet af ovenstående gælder dog for Finanstilsynet.

I den forgangne uge fandt tilsynet det betimeligt at udsende en pressemeddelelse med en advarsel mod kryptovalutaer. Selv tilsynet var helt med på, at dette ikke var en nyhed, idet ”de gerne ville følge op på tidligere advarsler.”

Alligevel fandt denne pressemeddelelse næsten ubeskåret vej til spalterne i mange danske medier.

Og hvorfor nu det? Jo, de smarte folk i i tilsynets presseafdeling havde fundet på en god overskrift: “Kryptovaluta er Det Vilde Vesten” og det er jo altid underholdende, når en knastør offentlige myndighed bruger den slags udtryk. Åbenbart skal der ikke mere til, før den kostbare plads i mediernes spalter bliver fyldt med noget, der absolut ikke er en nyhed.

Er kampen om pladsen i spalterne benhård, så er kampen om at komme på forsiden nådesløs. Engang var der plads til seks-syv historier på en forside, i dag er det ikke unormalt at se en historie fylde hele forsiden.

Og så skulle man tro, at det var de vigtigste af de vigtigste historier, der fandt vej til forsiden.

Her på redaktionen ser vi også frem til at se den nye James Bond-film i biograferne. Men derfor behøver Berlingske jo ikke at bruge halvdelen af sin kostbare forside på at promovere og dermed gøre reklame for en enkelt udenlandsk spillefilm. Det er den slags omtale, danske filmproducenter eller danske virksomheder i det hele taget kun tør drømme om. Alligevel valgte Berlingske at lade denne opmærksomhed tilgå en enkelt udenlandske spillefilm.

Information fulgte ganske godt trop, om end dog ikke på forsiden men ved at bruge to kostbare sider inde i avisen. Og det på trods af, at avisen har proklameret, at den i en måned boykotter amerikansk kultur. Og derfor gør avisen også lige ”for en god ordens skyld” opmærksom på, at filmen er ejet af et produktionsselskab med base i Storbritannien.

I sådan en verden er det godt, at der på Børsen sidder tre journalister, der ikke lader sig lokke.

De holder stædigt fast i den komplicerede sag om svindel med danske udbytteskat. Men til deres store ros skal siges, at jo flere lag, det lykkes dem at skrælle af denne historier, jo mindre kompliceret får de historien til at fremstå, og til gengæld begynder de mennesker og personer, der har stået bag svindlen og orkestreret hele svindlen, at få ansigter og træde tydeligere frem.

Og så viser det sig, at man bare skal gå hen på 40 West 57th Street et stenkast Central Park i New York og banke på døren, så er det en af bagmændene, der åbner døren.

Men Børsen skal nu ikke frikendes helt for også at lade sig lokke. Ugens måske nok mest bemærkelsesværdige overskrift blandt alle danske medier var nemlig at finde i Børsen i denne uge: Dansk app skal redde USA’s demokrati.

Det må siges at være noget af en bedrift, hvis nogen overhovedet kan redde det amerikanske demokrati. Og så ved hjælp af en app. Og så – af alle high tech firmaer i denne verden, inklusive dem fra Silicon Valley – et dansk firma.

Nu ligger det denne redaktion fjernt at mobbe folk og virksomheder med tårnhøje ambitioner. Men det havde klædt Børsen at stille sig en anelse mere skeptisk an i stedet for at lade sig lokke med på et nærmest umuligt projekt – mindre kan jo stadig godt gøre det.

Men heldigvis er der stadig nogle, der kan gøre sig fortjent til masser af spalteplads alene på grund af deres præstationer og ikke på grund af mere eller mindre luftige ambitioner eller glamourøs indpakning.

Engang stjal daværende direktør for Lego Jørgen Vig Knudstorp al opmærksomhed, fordi han spontant brød ud i sang på et pressemøde. Anledningen var et kanonregnskab fra Lego.

Nu har de gjort det igen, men nu er Jørgen Vig ikke længere direktør for Lego, men med i Lego Grand Group. En gang imellem kan man godt savne topchefer med hans personlighed og smittende humør.

Men Lego klarer sig fantastisk uden Jørgen Vig Knudstorp i chefstolen – og når man som journalist får præsenteret den slags regnskaber, så står spalterne nærmest vidåbne. Og her er der ikke megen forskel at spore på de forskellige medier. Alle lader sig lokke af den samme fremragende historie. Heldigvis.

Henrik Denta