Bankerne klynker over svag indtjening og minusrenter

Finans Danmark kom forleden på gaden med en analyse af indtjeningsforholdene i banksektoren, hvor konklusionen var, at bankerne tjener betydeligt færre penge end andre brancher målt på forrentning af egenkapitalen. I denne kommentar skriver chefredaktør Morten W. Langer, at bankerne hellere skulle se at komme i gang med at effektivisere og strukturrationalisere.

I analysen udtaler brancheforeningens direktør Ulrik Nødgaard bl.a., at ”bankernes indtjening er fortsat under pres. Det ses tydeligt, når vi sammenligner os med det øvrige erhvervsliv. Gabet mellem bankernes indtjening og de andre virksomheder i C25 er fortsat højt. Det understreger, at vi bestemt ikke har en overnormal indtjening.”

I tilknytning til analysen citerer citerer Finans.dk Finanstilsynets direktør Jesper Berg for at sige, at tilsynet er bekymret over bankernes lave indtjening, men også at kapitalpolstringen er god. Berlingske viderebringer samme budskab under overskriften ”Negative renter har slået kæmpehul i bankernes pengekasse”.

Gamle dage kommer ikke tilbage
I bunden af artiklen på Finans.dk kommer relevant ekstrainfo. Jesper Berg siger: ”Jeg kan konstatere, at andre brancher også oplever forandringer og må tilpasse sig. Så det må bankerne jo også gøre – bl.a. ved at tilpasse omkostningerne et nyt indtjeningsniveau.”

Finanstilsynets direktør rammer hovedet på sømmet her: Det er rigtigt, at bankerne har mistet milliardindtægter på lavere udlånsrenter, mens de negative indlånsrenter faktisk er blevet til en plusforretning. Det fremgår klart af Nationalbankens statistikker. Vigtigst er det dog, at der ingen grund er til at tro, at bankernes bruttoindtjening nogensinde kommer tilbage til niveauet i fra de gode, gamle dage.

Tværtimod vil bankernes indtjening og lønsomhed komme under yderligere pres de næste tre-fem år, hvor nye internetbaserede banker vil tage markedsandele, bl.a. baseret på mere attraktive vilkår og mere troløse kunder, som ikke har et personligt tilhørsforhold til deres bankrådgiver. 

Sektorens reelle problem er, at omstillingen til nye markedsvilkår går alt for langsomt. Økonomisk Ugebrev har i en tidligere analyse påvist, at hvis den danske banksektor var lige så effektiv som bankerne i de lande, vi normalt sammenligner os med, skulle der være 12.000 færre ansatte i de danske banker.

Ser man på omkostningsudviklingen i de enkelte banker, ser det ud til, at effektiviseringsgevinsterne er begrænsede. Der er naturligvis undtagelser, og nogle banker er helt klart mere effektive end andre. Hvordan kan det i virkeligheden være, at John Fisker i Ringkjøbing Landbobank kan drive en bank med indtægter på lidt over 2 kr. for hver omkostningskrone, banken har? Tallene fra Finanstilsynets nøgletalsdatabase viser, at de fleste banker har indtægter på mellem 1,2 kr. og 1,4 kr. per omkostningskrone.

Ikke overraskende har Finans Danmarks cheflobbyist Ulrik Nødgaard fokus på, at bankerne skal have mulighed for at tjene flere penge for at forbedre den pressede lønsomhed. Mens Finanstilsynets chef altså modsat påpeger, at bankerne må tilpasse sig de aktuelle omverdensvilkår og effektivisere forretningen. Altså præcist det samme, som alle andre brancher gør, når de er presset på lønsomheden.

Lydhøre politikere
Man kan frygte, at de dygtige lobbyister fra Finans Danmark, bakket op af Nationalbanken, endnu engang formår at få politikerne til at dreje på nogle skruer, så bankernes indtjening igen får en kunstigt løft. Politikerne har historisk været meget lydhøre over for bankernes klynkeri, og da banksektoren jo er meget vigtig for hele samfundet, plejer det at virke.

Med den aktuelle udvikling i finansverdenen vil kunstigt åndedræt til bankerne antageligt kun hjælpe på lønsomheden en kort periode, før der igen er problemer på grund af skærpet konkurrence og mere troløse kunder. Hvis kunderne faktisk flyttede til de banker, som havde de billigste produkter, ville der på få år ske en undergravning af mange bankers overlevelsesevne.

Allerede i dag kan man i nogle banker få gratis kreditkort, nulrente på indlånet, næsten gratis betalingsformidling og ekstremt lave handelsgebyrer på værdipapirhandel og porteføljepleje. Og dette er kun starten.

Det ligger jo nok i brancheforeningens dna, at man vil forsøge at fastholde status quo og måske med politikernes hjælp understøtte den vigende lønsomhed. Men det er hverken til gavn for samfundet, danskerne, erhvervslivet – eller bankerne selv.