Danmark halter langt bagefter flere europæiske lande, når det gælder om at skabe attraktive vilkår for start ups – mere populært kaldet iværksættere. Eksempelvis har de engelske myndigheder etableret flere skattebegunstigede ordninger, som har skabt grobund for en ny underskov af nye start up-virksomheder og tusindevis af nye arbejdspladser. Formanden for DVCA’s ventureudvalg, Gregers Kronborg fra venturefonden Northzone, siger til Økonomisk Ugebrev, at Danmark fra starten er bagud på point, når det handler om at skabe og fastholde start ups og de medfølgende arbejdspladser: ”Det her handler om level playing field, altså ens spilleregler, og her starter dansk erhvervsliv bagud på point. Vi konkurrerer med udlandet om at skabe de samme virksomheder, og i princippet kan en ny virksomhed ligeså godt starte i England som i Danmark. Forskellen er bare, at støtteordningerne er langt bedre i England end i Danmark,” siger han.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 32.