Erhvervsministeriet har netop offentliggjort endnu en af de halvårlige udlånsredegørelse, som – ligesom tidligere år under den tidligere erhvervsminister – fejer stort set alle problemer med erhvervslivets finansiering ind under gulvtæppet. Analysens hovedbudskab er, at det går fremad med finansieringssituationen for dansk erhvervsliv, og at store erhvervsvirksomheder har lettere ved at opnå finansiering end små virksomheder, og solide virksomheder har lettere ved at få finansiering end mindre solide virksomheder. Ikke ligefrem overraskende konklusioner.
Som interesseret læser er det hver gang oplevelsen, at det er svært at se formålet med disse udlånsredegørelser. De går ikke i dybden med noget som helst, og det kunne meget let påstås, at konklusionerne er manipulerende grænsende til det vildledende. Anvendelsen af data og kreditundersøgelser fra andre aktører er i bedste fald selektive med et udvalg af positive budskaber, mens kritiske forhold om kreditsituationen nedtones eller gemmes helt væk.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 32.