Der var i februar for første gang siden juni 2016 et så stort opadgående pres på den danske krone, at Nationalbanken måtte intervenere, for 4,7 mia. kr. Både Nordea og Nykredit peger på det kommende franske præsidentvalg som en vigtig årsag.
Hverken cheføkonom Tore Stramer fra Nykredit eller chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea forventer, at det aktuelle opadgående pres på kronen fører til en selvstændig dansk rentenedsættelse. Tore Stramer peger på, at selv om der blev interveneret for første gang siden juni 2016 med et mærkbart beløb, er det stadig beskedent i sammenligning med niveauerne for intervention tilbage i maj og juni 2016 i forbindelse med det britiske EU-valg. Her blev der i de to måneder købt fremmed valuta for henholdsvis knap 24 mia. kr. og godt 25 mia. kr.
Går vi helt tilbage til den meget voldsomme uro efter, at den schweiziske centralbank havde ”sluppet” schweizerfrancen, blev der dengang for mere end to år siden interveneret for 106 mia. kr. i januar og 169 mia. kr. i februar. Nationalbanken har dermed bevist, at man ikke står tilbage for ganske betydelige interventioner, hvis man skønner det nødvendigt.
Med den seneste periodes pres på kronen står det nu klart, at Nationalbankens grænse for tilladt styrkelse af kronen går ved en kurs på 7,432 EUR/ DKK. Også de første dage i marts tyder på, at presset fortsætter, for kursen har de seneste dage ikke rørt sig ud af stedet. Som en effekt af nervøsiteten op til det franske præsidentvalg peger Jan Størup Nielsen på, at det får udenlandske investorer til at søge i danske papirer, fordi Danmark er et af de få tilbageværende lande med højeste kreditvurdering. Det er dermed sikker havn-effekten, vi i øjeblikket ser. ”Samtidig kan den forøgede usikkerhed også have fået nogle danske investorer til at trække investeringer hjem til Danmark, eller de kan have øget deres valutakursafdækning på investeringer foretaget i euroområdet – begge dele noget, der styrker den danske krone over for euroen,” vurderer Jan Størup Nielsen. Skulle det franske valg mod forventning ende med, at le Pen vinder, vil Tore Stramer ikke udelukke, at Nationalbanken igen kan sænke renten til -0,75 procent.
Ejlif Thomasen
