Efter mange års tilløb kommer nu det store opgør for aktiemæglernes traditionelle forretningsmodel: Fra nytår skal de adskille afregningen for aktieanalyser og for aktiehandler i form af kurtager. Det kan få nogle investorer til at fravælge en eller flere mæglere og samle opgaverne på de resterende, lyder vurderingen.
Den 1. januar 2018 træder en af de helt store ændringer i reguleringen af den finansielle sektor i kraft: MiFID II dikterer, at aktieanalysen skal afregnes særskilt. Forhandlingerne mellem mæglerne og deres kunder om, hvad dét så skal koste, er så småt gået i gang, og der er spænding om, hvordan det præcist vil påvirke markedet.
”Da asset managerne fremover skal gøre mere ud af at retfærdiggøre deres researchbetalinger og kun må betale for den research, der tilfører værdi, tror jeg, at vi vil opleve en større koncentration af analysebetalingerne hos de bedste mæglere. Det vil sige, at det ikke bliver nemmere at ligge nummer fem eller seks i ratings,”
siger Thomas Steen Hansen, analysechef i Danske Bank.
Stærk i nicher
Hvis den forudsigelse holder, er ABG Sundal Collier blandt dem, som kan tabe kunder. Huset kommer i år ind på en fjerdeplads, og alene bedømt på karakterer fra investorerne ligger man en plads dårligere. ”Selvfølgelig kan jeg være nervøs for, hvad der vil ske. Det ville være mærkeligt at sige andet. Men jeg er samtidig tryg på den måde, at der ikke nødvendigvis vil være andre end os, der kan levere den samme service i forhold til events og analyser af mindre og mellemstore selskaber. Vi er stærke i vores niche og har vækst. Samtidig har vi har gjort os de første erfaringer med det i Sverige, som er lidt foran Danmark på det punkt, og ud fra det er jeg ganske optimistisk,” siger Tue Østergaard, managing partner i ABG Sundal Collier til Økonomisk Ugebrev. Den nuværende afregningsmodel har lange rødder tilbage i historien. Aktiemægling bestod oprindeligt blot i at forbinde købere og sælgere, og da analyserne kom til, var de som udgangspunkt kun en ekstra serviceydelse, som skulle lokke kunderne til
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Formue nr. 09/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.