I en redegørelse fra Finanstilsynet får Danske Bank en såkaldt ”risikooplysning” i forhold til bankens udlån på det svenske ejendomsmarked: ”Det svenske ejendomsmarked har gennem en årrække været kendetegnet ved betydelige prisstigninger. Finanstilsynet gav banken en risikooplysning om, at banken henset til den aktuelle situation på det svenske ejendomsmarked løber en væsentlig risiko for betydelige, fremtidige tab med den valgte vækststrategi. Foruden at sikre en grundig kreditvurdering af kunderne bør banken overveje, om udviklingen på det svenske ejendomsmarked giver grundlag for at justere strategien. Finanstilsynet gav endvidere banken påbud om at sikre, at kvaliteten af beslutningsgrundlaget for kreditbevillinger til svenske privatkunder forbedres, herunder at kundens reelle formue og gældsfaktor indgår i grundlaget, samt at kundens indkomst verificeres.”
