Når Nordea, Ringkøbing Landbobank og Nordfyns Bank i næste uge kommer med regnskaber for tredje kvartal, er der lagt op til magre resultater. Den svage udvikling skyldes en stribe forhold, blandt andet vigende udlån, en presset rentemarginal, lavere konverteringsaktivitet og færre handelsindtægter. Første halvår har for bankerne ellers næsten været en fest: Pengeinstitutterne fik i halvåret et samlet overskud før skat på 19,1 mia. kr., viser tal fra Finanstilsynet. Det er det bedste resultat siden første halvår 2007. Resultatfremgangen sker primært som følge af faldende nedskrivninger på udlån og stigende nettogebyrindtægter fra lånekonverteringer og øget værdipapirhandel.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 33.