Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Lobby-misbrug af medierne

Henrik Denta

mandag 18. oktober 2021 kl. 9:43

Så kostede MeeToo-bølgen endnu en topchef jobbet. Denne gang i en af Danmarks ældste, største og mest indflydelsesrige lobbyorganisationer Landbrug & Fødevarer. Direktøren Anne Arhnung opsagde sin stilling med omgående virkning og forlod organisationen, smækkende med døren. Det kunne TV2 som det eneste medie meddele. Og det var en af de saftige solohistorier, alle medierne tragter efter. Men hvor fik TV2 egentlig sin historie fra? Den kom såmænd fra Landbrug & Fødevarer selv, der havde valgt at udsende en pressemeddelelse – men kun til TV2.

Landbrug & Fødevarer har i årevis spyttet pressemeddelelser ud, og organisationen har en stor og slagkraftig kommunikationsafdeling, der satser på at få organisationens budskaber ud til både politikere og menigmand. Men en pressemeddelelse til kun ét medie må siges at være en historisk præstation. Og hvis lobbyorganisationen havde håbet, at en kritisk historie om Landbrug & Fødevarer dermed kunne inddæmmes til kun ét medie, så kender de den danske mediebranche uendeligt dårligt. For naturligvis delte TV2 gladelig ud af pressemeddelelsen, da de var færdige med den.

Opsigelsen kommer efter kritik af Anne Arhnungs håndtering af sagen om sexisme i datterselskabet DanBred. Og denne sag har afsløret endnu et alvorligt misbrug af medierne fra lobbyorganisationens side: DanBred-direktør Thomas Muurmann Henriksen havde i flere år udvist interesse for yngre kvindelige ansatte til firmafester, og konfronteret med denne kritik valgte han at forlade sin stilling.

Efterfølgende kom også en helt ny bestyrelse og formand til. Og så blev der ryddet op. Direktøren var nemlig ikke gået frivilligt, som var den fredelige udgave af historien, som Landbrug & Fødevarer havde kommunikeret ud. Han var blevet fyret – og det var kun nødtvunget, at denne indrømmelse kom, og igen kun til et udvalgt medie.

”På baggrund af jeres henvendelse har vi konstateret, at modsat hvad den tidligere adm. direktør og bestyrelsesformand har kommunikeret, er Thomas Muurmann blevet opsagt,” skrev DanBreds bestyrelsesformand, Andreas Lundby, i en mail til Jyllands-Posten .

Historierne viser, at magtfulde lobby-organisationer skal udsættes for nøjagtig samme kritiske tilgang som alle andre.

En anden magtfuld lobbyorganisation er uden tvivl gået på weekend med et glas champagne i hånden. Efter en lang kamp og indsats er det lykkedes Finans Danmark at få udskudt Finanstilsynets vejledning om nye NEP-krav, altså Nedskrivnings Egnede Passiver. Finanstilsynets direktør Jesper Berg har tidligere udtalt, at dette ellers er noget af det vigtigste, han er med til i sit job som tilsynsdirektør. Men Finans Danmark mente, at tilsynet gik urimeligt langt, og at det ville koste dem mange milliarder kroner. NEP-krav er, som Børsen meget malerisk beskriver det, penge, der skal sættes til side til at dække egen begravelse. Altså hvis en bank går ned, skal bankens egne penge betale gildet, og ikke skatteydernes.

Ingen medier er i stand til at gennemskue det regnestykke, eller om Finans Danmark har ret. Men det kan de forhåbentligt hos Finanstilsynet, og her har de så foreløbigt valgt at strække våben og udskyde en vejledning et par år. Uden yderligere kommentarer til Børsen, naturligvis.

Mens Finans Danmark her står tilbage som den helt klare vinder, er det mere tvivlsomt, hvem vinderen er af Danske Banks nye aftale med Nets. Ifølge denne aftale skal Dankortet nu lægges ind i Apple Pay, så man kan betale med Dankort via Apple Pay og ikke med Dankort-appen.

Og det har gjort Visa rasende på Nets og varslet ”en åben krig” mellem de to, skriver InsideBusiness, og lader Visa beskylde Nets for urent trav og misinformation samtidig med, at man opfordrer butikkerne til at finde en anden indløser.

Men i Dagbladet Børsen græder Nets selv over deres egen aftale og ser på ingen måde sig selv som nogen vinder. ”Vi har tabt kampen til Apple Pay,” lyder det fra Nets i Børsen .

Nets kæmpede imod den udenlandske overmagt ved at udvikle sin egen Dankort-app, der har fungeret uden den store kritik. Men selv Nets må erkende, at i teknologiens verden er det forbrugerne, der bestemmer, og deres valg er ikke altid hverken nationalt eller rationelt begrundet. Og forbrugerne har valgt Apple Pay.

Dermed viser historien så også, at medieforbrugere gør klogt i at følge med i flere medier, hvis de gerne vil vide, hvem der er vindere eller tabere, når giganterne slås for åbent tæppe.

Henrik Denta

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank