Tilsynet: Pensionskasser må vægte klimahensyn over afkast

Det er et dogme i dansk lovgivning om pensionsselskaber, at de først og fremmest skal sikre et højt afkast til medlemmer og kunder. Men dogmet kan afviges, hvis kunderne udtrykkeligt har accepteret andre hensyn – eller måske endda blot er informerede om dem. Det åbner mulighed for, at sektoren kan sætte mere tryk på grønne investeringer.

Ifølge det såkaldte Prudent Person Princip (PPP) skal pensionskasser investere deres aktiver, således at pensionsopsparendes interesser varetages bedst muligt. Det implicerer umiddelbart, at midlerne skal investeres på en måde, der sigter mod det bedst mulige afkast. Spørgsmålet er, om det afholder danske pensionskasser fra at tage reelle sociale og grønne hensyn. Ifølge Finanstilsynet er svaret nej.

Tilsynets udlægning af PPP har i den seneste tid fået en del opmærksomhed, både i pressen og på Christiansborg. Eksempelvis beskylder Joachim Kattrup og Lars Koch, henholdsvis sustainable finance researcher og politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, i et indlæg i Finans Finanstilsynets tolkning af PPP for at stå i vejen for, at danske pensionskasser kan tage klimaansvar og afhænde deres aktiver i fossile energiselskaber.

Skal være klart for kunden
Et svar til Folketingets Erhvervsudvalg fra erhvervsminister Simon Kollerup peger dog umiddelbart i den modsatte retning. Her oplyser ministeren bl.a.: ”Hvis kundeforholdet giver mulighed for det, så kan pensionsselskabet indgå en konkret aftale med kunderne om, hvor meget bæredygtighed skal fylde i investeringsstrategien i pensionsproduktet. Det er imidlertid en forudsætning, at det er klart for kunden, hvad produktvalget betyder i forhold til f.eks. afkastforventninger og risici for kunden, og at produktet er egnet til kunden. I kollektive ordninger, hvor der ikke er valgfrihed for den enkelte kunde, vil der ligeledes kunne inddrages bæredygtighedshensyn, så længe investeringsstrategien afspejler det, som kunderne er stillet i udsigt.”

Derved synes ministeren at åbne for, at danske pensionskasser godt kan integrere sociale og grønne hensyn i deres investeringsstrategi, så længe produktet er klart for kunden, samt at afkastforventningerne stemmer overens med det, kunden er stillet i udsigt.

Økonomisk Ugebrev har bedt Finanstilsynet kommentere ministerens svar samt forklare implikationerne af PPP set i forhold til pensionskassernes arbejde med bæredygtighed. Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for tilsyn med forsikrings- og pensionsselskaber, indleder med at slå fast, at den finansielle regulering i Danmark er politisk bestemt.

”Finanstilsynets rolle er som tilsynsmyndighed at bidrage til den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle markeder. Det er politikerne, der laver lovene, som vi fører tilsyn efter. I forhold til bæredygtighed har vi to hovedopgaver. Den ene er at sikre, at der ikke sker grønvaskning. Hvis et produkt hævdes at være grønt, så skal det rent faktisk være grønt. Det andet er at sikre, at virksomhederne tager højde for bæredygtighedsrisici og sikrer kunden det bedst mulige afkast. Tilsynsopgaverne bidrager til en robust og ordentlig omstilling mod mere bæredygtighed,” siger Carsten Brogaard.

Bestemte investeringsprofiler
Ifølge Carsten Brogaard må danske pensionskasser godt vægte bæredygtighedshensyn højere end afkast, så længe visse betingelser er opfyldt:
”Udgangspunktet er, at pensionsselskaberne skal sikre bedst muligt afkast. Men som erhvervsministeren anfører, så kan pensionskasserne godt indgå individuelle aftaler med kunderne om en bestemt investeringsprofil, og i så fald er det inden for den profil, at man skal sikre det bedst muligt afkast. Pensionskasser kan således godt indgå en individuel aftale om en grøn profil, så længe det forventede afkast står helt klart for kunden. Og hvis der er forventning om et lavere afkast, skal man sørge for at kommunikere det meget klart til kunden.”

Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring og Pension, siger til Økonomisk Ugebrev, at ”den nye disclosureforordning lægger klart op til, at så længe det er kunderne, der træffer beslutningen, og kunderne er klar over risici, og dette passer til dem, så kan grønne hensyn fylde mere end tidligere i den enkelte kundes opsparing.”

Claus Strue Frederiksen