Medieanmeldelse: Når vi skal vælge mellem Putin, ingen strøm og olieinvesteringer

I Kina har statsleder Xi Jinping beordret kulminerne at producere på fuld kapacitet med henblik på at nedbringe kulpriserne. Det er at gå i ”den totalt forkerte retning,” udtaler Connie Hedegaard, formand for tænketanken Concito, i en optaktsartikel i Børsen til COP26-topmødet i Glasgow.
Hos BBC kan man læse, hvorfor Xi har valgt sin retning. Lang historie kort: Alternativerne var, at borgerne i nogle af de mindre velstillede områder af Kina enten skulle have meget store el- og varmeregninger, eller at de skulle leve endnu længere med de blackouts i elforsyningen, som allerede er begyndt at forekomme.

Så langt er vi ikke nået i Vesten, men risikoen er overhængende, for vi er ramt af samme energikrise. The Economist udpenslede teknikken i en række artikler i forrige udgave: Udvinding af olie kræver jævnlige investeringer. Men i de seneste år er netop investeringerne tørret ud, bl.a. fordi klimaktivister har presset investorer til at boykotte aktier i selskaber, der udvinder olien. Det tager flere år at åbne et nyt oliefelt, så medmindre nogen gør noget meget hurtigt, er energikrisen ikke bare noget, vi risikerer denne vinter. Den kan komme til at vare flere år.

Ifølge Berlingske kan de uheldigste familier allerede efter de første energiprisstigninger få en merudgift på 20.000 kr. om året. Det er slemt nok, men noget langt værre kan følge. Hvordan vil vores verden se ud, hvis der også herhjemme kommer time eller dagslange blackouts, hvor al elforsyningen forsvinder? Hvad hvis mangel på gødning (som er meget energikrævende at producere) fører til faldende fødevareproduktion i de kommende år? Hvis energikrisen sætter gang i en global recession, der også gør det sværere at finansiere grønne investeringer? Hvis vi må stå med hatten i hånden for at få Putin til at skrue op for leverancerne af naturgas?
Et godt bud er, at opinionen vil bevæge sig imod, at der skal foretages nye investeringer i olie og kul, så vi kan få dækket vores energibehov, indtil de grønne energikilder om måske fem eller ti år er så meget oppe i omdrejninger, at de kan tage over.

For medierne vil et sådant nyt syn på sagen kræve en omstilling, der næsten er større end den grønne omstilling i sig selv. Dækningen af energispørgsmål er i de senere år blevet meget sort/hvid, eller rettere sort/grøn. Og det er sigende, at en kampagnestab, der bruger en 16-årig pige som frontfigur, i dag rutinemæssigt bliver anvendt som sandhedsvidne.

Den slags kan meget snart komme til at fremstå pinagtigt, og det er tid til at overveje kildevalget. Når Connie Hedegaard f.eks. giver dessiner om retningen i Kinas energipolitik, fremstår hun f.eks. ikke indsigtsfuld, men tværtimod overfladisk indtil det kyniske over for de kinesere, der allerede har oplevet at sidde angste i mørke og kolde lejligheder.

Mediernes corona-dilemma vender tilbage
Coronaen ser desværre ud til at vende tilbage. Det er endnu uklart, hvad der foregår, men i hvert fald stiger smittetallene brat, og man kan allerede nu konstatere, at vaccinerne nok har mildnet problemet, men ikke løst det. Sundhedsminister Magnus Heunicke antyder ifølge bl.a. TV2 muligheden for nye restriktioner, hvis ikke flere lader sig vaccinere.

Det sidste virker ret udsigtsløst, når det nu er konstateret, at vacciner ikke stopper smittespredningen. Men medierne sidder i samme suppedas som sidste vinter: Der er ikke rigtigt nogen kilder, der kan udlægge, hvad der foregår. Der er adskillige læger og forskere, der givetvis er meget dygtige på deres respektive felter, men som mildt sagt ikke er store strateger – og det er Danmarks strategi i forhold til corona, de hele tiden udtaler sig om. Og så er de fleste eftersnakkere i forhold til statens synspunkter om, hvad der er rigtigt og forkert.

Restriktioner, der udsætter en smittespredning, skal have en mening. Når vi ikke længere kan tro på, at vacciner forude vil løse problemet, er eneste tilbageværende mening, at vi skal undgå overbelastning af hospitalerne.

Her er der til gengæld noget at bore i for medierne: Vi nærmer os viruskrisens to-års fødselsdag, så hvorfor har regeringen eller Folketinget ikke gjort tiltag til at udvide kapaciteten på hospitalerne? Det må være den første lære fra coronaen – at med den aldrende befolkning kan spidsbelastningen blive større end tidligere. Det er ikke fordi politikerne ikke har haft tid til strukturforandringer i sundhedssektoren, for regeringen vil opføre noget, den kalder nærhospitaler. Helt barokt bliver disse ifølge DR bare uden sengepladser, så der faktisk ikke er tale om hospitaler, men snarere om sundhedshuse, som adskillige kommuner har i forvejen.

Sten Thorup Kristensen